Redigeretfre 1. maj 10:07
Tænkte det kunne være meget sjovt at undersøge antal af spillere i de kategorier, som Riget i podcasten opdelte dem. Dette også mhp. at se, hvad vi kan forvente af handler ind i det kommende transfervindue. Bemærk, at det er lavet ved et rimelig hurtigt tjek af truppen, så byd gerne ind, hvis i er uenige.
Iflg Riget kører strategien på følgende kategorier (antal):
Stabilitetsspillere (6-7)
Investeringscases (2-3)
Talenter (18-20)
Talenterne er selvfølgelig lidt i deres egen kategori, da de ikke har noget med transfers ind at gøre, men er spillere fra akademierne og spillere, der hentes allerede i ungdomsrækkerne.
Som jeg ser truppen lige nu, er stabilitetsspillerne følgende:
1. Andreas Hansen (?)
2. Tobias Salquist
3. Peter Ankersen (?)
4. Mark Brink
5. Nicklas Røjkjær
6. Ola Solbakken
Af dem opstår de primære spørgsmålstegn, for mig at se, omkring Andreas Hansen og Ankersen. AH har, som de fleste nok har bemærket, i gang i en rigtig god sæson, og hvis han skal nå et udlandseventyr er det vel ved at være nu. Med det sagt, håber jeg godt nok ikke, at vi mister ham. Dertil skal det lægges, at vi er meget tyndt besat på målmandsposten udover AH. Ankersen er 35 år, og en skade kan give en pludselig afslutning på karrieren. Dog har vi her Gustafsen, der langsomt køres i stilling til at overtage højrebacken (4-kæde formodet). Dermed ligger vi for mig at se, 1-2 spillere under det ønskede antal. Så mon ikke, man arbejder på noget i den kategori. Her kunne det fx. være en erstatning for Caleb, der niveaumæssigt er bedre end alle (?) stabilitetsspillere.
Investeringscases er en lidt mere utydelig kategori, men i podcasten nævnes Norheim som eksempel, og som jeg ser det (primært grundet alder og potentiale for større videresalg) er det flg. spillere:
1. Ibrahim Adel
2. Runar Norheim
3. Alexander Lind
Her tror jeg klubben er rimelig tilfredse, og det lød på Riget som om, at både Adel og Lind ville blive hentet ind på permanent basis. Dermed må det primært være et par stabilitetsspillere man er på udkig efter i dette transfervindue.
FCN