Synes det er forkert at sige, at røjkjær og justin ikke bringer noget til bordet. For mig at se, har de, modsat brink, dynamik og kreativitet på højt plan, der får offensiven til at køre, da de tænker (og agerer) hurtigt nok til at nedbryde de fleste forsvarskæder.
En dag som i dag, har jeg godt nok svært ved at se, hvad brink kan bidrage med, som en anden ikke lige så godt kunne. Jeg er helt enig i, at han reagerer og agerer for langsomt, hvorfor der er mange muligheder, som går tabt. Han spiller heller ikke vovet nok.
Men det er vel også derfor, anførerbindet er havnet hos Salquist, som jeg virkelig synes har forbedret sig. Kanon forsvarsspiller, hvis man lige ser bort fra de enkelte halvdårlige beslutninger han en gang imellem tager.
I dag tænker jeg, at det primært var af restitutionsårsager, at man ikke startede med justin. Jeg ser gerne heyde få flere chancer, men jeg tænker også, der er en årsag til man ikke anvender ham fra start for nuværende.
Andre, der har nogen forslag til, hvordan man kan få flere på stadion? Det er sgu en smule kedeligt, at holdet i sidste sæson viser sig godt frem og får en rigtig flot placering, for derefter at skulle spille foran 3500 mennesker en søndag, primetime. Så er jeg med på, at der lige har været en anden kamp - men sådan kommer det jo forhåbentlig til at være i længere tid. Ofte hører man også en forklaring være de mange spillersalg, men det kan jo så ikke være årsagen for denne sæson, endnu. Med det sagt, er min oplevelse, at flere lever sig mere helhjertet ind i kampen, end det førhen har været tilfældet. Så det er positivt.
FCN