Efter at have sovet på det, må jeg bare sige, at jeg er endnu mere frustreret end i går. Jeg har ingen som helst tro på, at Thorup og den nuværende trup kan rette op på det her. For mig virker det som om, at vi har to problemer, der betyder, at vi ikke kan blive danske mestre, fordi vi simpelthen ikke kan slå "de dårlige" hold.
1. Thorup er en vatpik, og for mig ligner det ikke, at der er nogen som helst respekt for ham. Jeg bifalder, at han smed Fischer ud af truppen, for vi skal til at have sendt signaler til de spillere, der ikke møder op mod andre hold end FCM eller Brøndby. Nelsson og Boilesen er vel tilbage til næste runde, og det betyder, at vi får lidt mere rygrad tilbage på holdet. Jeg synes, at Thorup skal sætte Ankersen og Zeca af. Det skal være slut med at de spillere, der skal gå forrest slet ikke møder op til kamp. Smid dem af. På lige netop deres positioner har vi garderinger, og vi skal have sendt et signal om, at det er dem, som vil det mest, der spiller kampene.
2. Vi savner simpelthen spillere, der kan score til 1-0 mod et forsvar, der står lavt. Ståle roste ofte Federico Santander for at have det som sin primære kompetence. Dengang havde vi ham og Corner, der bare skulle have slået bolde i boksen, og så blev det altid farligt. Nu har vi behov for at lave SÅ mange afleveringer eller individulle præstationer som Falks i torsdags, hvis vi skal lave mål. Det betyder, at når vi ikke rammer <i>dagen</i>, skal vi enten spille tjubang fodbold og risikere for meget i defensiven, eller også scorer vi bare ikke. Hverken Wind eller Wilczek er hurtige, men de stiger heller ikke til vejrs og overmatcher forsvarsspillerne. De kompetencer havde N´doye, Santander og Cornelius, og det gav mange "lette" mål - også på de dårlige dage.
Det er aldrig en skam at tabe til et bedre hold. At man så er havnet i en situation, hvor FCK ikke bare over en enkelt kamp, men generelt, er et dårligere hold end AGF - ja, det kan man så drøfte i et fanforum på bold.dk