Det vil jeg dels give dig ret i - når jeg siger dels er det fordi, at vi også har haft en del afgørende kantspiller osv. igennem tiden. Men det har helt klart været vores filosofi, qua vores større budgetter, at vinde vores kampe i Suppen på den individuelle klasse vores spillere måtte have - simpelthen fordi vi kunne betale for det, hvor andre ikke kunne.
Det er klart at som førende hold, vil vi formentlig opleve en større individuel klasse forskel end de nationale konkurrenter.
Måske er det for tænkt, det ændre dog ikke på hvirdan jeg oplever det. Men på samme måde som Ståle havde et defensivt koncept som i højere grad var bredt ud på flere spillere og evnen til at forsvarer som en enhed, så var angrebet mere afhængig af at en/to spillere gjorde en forskel - bedst eksemplificeret med en bold i feltet til N´doye.
Thorup version ser jeg nærmest vendt på hovedet. Defensivt ståes der mere på egne ben, men offensivt er det mere en enhed. Hvor mål og chancer skabes på 3. Mand gentagende gange.
Og det er jo netop her jeg synes det bliver interessant! Formår man at holde et koncept til succes gennem en enhed offensivt, trods at man har spillere som individuel er bedre end modstanderen.
Jeg synes eksempelvis at det er præcis det landsholdet lykkes med og som jeg ser tendenser til at vi også gør.
Det kommer an på hvilke øjne du kigger med IMO. I Messi/Barca tilfældet, gav det på kort sigt mening, at ligge alt omkring Messi, igennem så mange år som man har gjort, det er korrekt. Men hvordan har det gavner klubben på lang sigt, nu når Messi ikke er der mere, og samtidigt har pumpet penge ud af klubben igennem de sidste 10 år, med en vanvidsløn som Barcelona aldrig skulle have givet ham til at starte med? På den lange bane står Barcelona den dag i dag et (meget) dårligere sted, end inden Messi-æraen, fordi deres økonomi er i ruiner (selvfølgelig ikke kun Messis skyld).
Absolut! Jeg tror som sådan heller ikke Ståle ønskede det, men jeg synes bare det med tiden blev en konsekvens af taktikken og tilsidst manglende resultater og en ond spiral startede. Nu virker det til at man i højere grad er indstillet filosofien på at det skal ende med salg og at den overgang ikke må gøre ondt.
Tidligere oplevede jeg mere at ståle skulle bygge noget op og når de fik succes, så startede vi forfra.
Man ønsker heller ikke at lave "halve" løsninger i forhold til indkøb, som jo i sidste par år af ståle transfervindue, blev gjort i høj grad, desværre med negativ udfald.
Det er naturligvis alt for tidligt at vurdere om dette lykkes på både kort og lang sigt, men det vil da være interessant hvis vi formår at have en større rotation og dermed nemmere i transitionsfasen, bl.a. med brug af unge spillere.