Jeg ved snart ikke, hvad en permanent løsning er. Vi skal jo selvfølgelig stille det bedst mulige hold alt efter, hvilke opgaver vi står overfor.
Det er i og for sig også rigtigt. Men vi skal ikke stille med det bedst mulige hold, hver eneste gang. Er det tilfældet ville der aldrig være nogle nye/talenter som fik chancen for at vise, at de er bedre end dem som starter inde.
Vi har en målscore på 17:5 og slået Sivasspor ud 7-1 samlet.
Det er jeg helt med på - men nu skal vi heller ikke lade træerne gro ind i himlen. Vi spillede godt mod Sivasspor, men det var nu også en lidt billig baggrund at vi vinder 5-0 hjemme. Hele 2. halvleg er de jo allerede ude, og ligner ikke et hold som gider at spille kampen færdig.
Hvad er det, vi har behov for at gøre bedre? Dermed ikke sagt, at Isak og Singh ikke skal spilles ind, men de kan jo fint gøre det på venstrekanten, hvor vi lige nu ingen løsninger har? Og imens de (måske) famler som nye, så er det da fint, at vi spiller med de andre, der har fungeret.
Men det er da også det jeg har skrevet - at jeg fint forstår hvis Jens Stage skulle spille højrekant mod FCM og Randers, da kampene er vigtige, og vi derfor har brug for noget som fungerer. Men hvis vi altid vælger løsningen som "fungerer", så udvikler vi os ikke, og så går vi i stå.
Hele den her debat bygger på, at man åbenbart ikke må have et andet syn på hvordan Jens Stage har præsteret. Jeg synes ikke, at Jens Stage har været "en vigtig brik" i genopbygningen af vores hold i den her sæson, skal vi bruge Matias´ vending i går. Jens Stage har helt klart været "en brik" i puslespillet, men en vigtig brik? Det synes jeg ikke - jeg synes at Daramy, Pep Biel, Diks, Kocholava, Boilesen, Falk og Wind alle har spillet bedre end Jens Stage i den her sæson, og at Jens Stage ikke er vigtigere på det her hold, end at vi godt kan finde en spiller, som kan komplimentere vores andre offensive spillere bedre end hvad Jens Stage kan.
Men det er jo svært at argumentere imod, når man holder fast på, at Jens Stage henover natten pludselig ikke kan bruges på den centrale midtbane længere - og som Hjaelmen påstod i går, så "
piller man fuldstændigt ud af hans spil, hvis han skal ligge som ankeret på midtbanen" - der refereres til Stages evne til at komme med i feltet. Mig bekendt kan Jens Stage f.eks. godt stadig løbe med i feltet som central midtbane - det skal bare afstemmes med Falk først.
Hele den her debat er jo opstået fordi, at B&W og jeg ikke tilskriver Jens Stage den samme kredit for holdets opblomstring, som f.eks. du og Matias gør, og at vi mener at vi kan finde en løsning på højrekanten, som kan gøre vores hold endnu bedre end hvad vi er i dag, præcis som var planen inden det her transfervindue begyndte. Det er helt okay at være uenige, det giver os noget at debattere om - men det kræver at man kan acceptere, at modparten har en anden mening og holdning end en selv, og det er der nogle på det her forum som har (meget) svært ved.
Mig bekendt har hverken jeg eller B&W sagt, at vi ikke kan lide Jens Stage, at han er en dårlig fodboldspiller, eller at vi ikke ønsker ham i klubben - men blot at vi mener han er bedre på en anden position end højrekanten. Og det er vel en fair holdning at have, ligesom der er nogle der synes Wind er bedre i angrebet end som offensiv midt, og vice versa.
Hvis dog bare alle kunne formå at diskutere uenighederne i en ordentlig tone, som du og Matias f.eks. gør det, fremfor altid at blive personlige, så ville vi få meget mere ud af de her diskussioner, og tage den et spadestik dybere.
Det gælder i og for sig også mig, og jeg erkender da blankt at jeg også nogen gange lader mig provokere, men oftest først når folk begynder at angribe mig og ikke mine argumenter.