"... men det mener jeg heller ikke kan bedømmes før man kan se hvilken retning det går imod og derfor nævner jeg julepausen som en mulighed for Roland at indføre det"
- Ikke at det giver meget mening for mig - som andre også nævner, har han haft god til at sætte sig ind i opgaven inden han tiltrådte som cheftræner, han har haft hele sommerpausen og han har nu haft ansvar for den daglige træning samt kampe i snart et halvt år - men hvis det er den pause der skal til, for at bevise, at det er at skyde sig selv i foden, at have en træner der står for status quo (som Hans Backe) og ikke udvikling (som Ståle Solbakken), så fint nok med mig.
Problemet er dog ikke meningsudvekslinger mellem os eller andre tilhængere, men derimod at jeg tror man er meget ærekære på ledelsesgangen i klubben, og derfor ikke vil tage konsekvensen af, at have valgt forkert træner. Det kan koste os to-tre sæsoner. Ikke at vi ender udenfor top-2 i Danmark, men simpelthen taber pusten i Europa - hvilket såre simpelt ikke er nødvendigt.
"Backe var en god træner for FC da han kom i tidernes morgen. Han fik skabt et stabilt system, som gjorde vi fast blev en del af toppen. Og han havde i det mindste et system han ville have indspillet"
- Hans Backe skal selvfølgelig måles på de resultater holdet skabte under hans ledelse, det er klart. Og derfor er det også en ren hypotetisk diskussion, hvad holdet kunne have nået uden hans bidrag - personligt tror jeg dog, at de fleste, nogenlunde kompetente trænere, med det materiale og den økonomi der var til rådighed i den periode, kunne have opnået ligeså pæne resultater. Roy Hodgson skulle f.eks. blot bruge to måneder (i en liga han aldrig havde været i tidligere) så havde stabiliseret et hold i uhørt rod, og forvandlet det fra en 8. plads til at være danmarksmester. Han tabte tre ud af sine første fem superligakampe, og kunne med det samme se, hvad han havde brug for. Ledelse på banen. Jacob Laursen og Ståle Solbakken blev hentet, og så mente han, at så skulle hans arbejde på træningsbanen nok klare resten. Og det holdt stik. De resterende 28 superligakampe kastede kun et enkelt nederlag af sig. Stabilitet i form af et meget, meget tydeligt koncept. Konceptet gjorde også, at spillerne fik lov at udvikle sig. Niclas Jensen, CP, Thomas Rytter og Sibusiso Zuma oplevede f.eks. at gå voldsomt frem - og de tre første var da også væk hurtigt efter Roy Hodgsons exit, mens sydafrikaneren stagnerede under Hans Backe.
- Ikke at det giver meget mening for mig - som andre også nævner, har han haft god til at sætte sig ind i opgaven inden han tiltrådte som cheftræner, han har haft hele sommerpausen og han har nu haft ansvar for den daglige træning samt kampe i snart et halvt år - men hvis det er den pause der skal til, for at bevise, at det er at skyde sig selv i foden, at have en træner der står for status quo (som Hans Backe) og ikke udvikling (som Ståle Solbakken), så fint nok med mig.
Problemet er dog ikke meningsudvekslinger mellem os eller andre tilhængere, men derimod at jeg tror man er meget ærekære på ledelsesgangen i klubben, og derfor ikke vil tage konsekvensen af, at have valgt forkert træner. Det kan koste os to-tre sæsoner. Ikke at vi ender udenfor top-2 i Danmark, men simpelthen taber pusten i Europa - hvilket såre simpelt ikke er nødvendigt.
"Backe var en god træner for FC da han kom i tidernes morgen. Han fik skabt et stabilt system, som gjorde vi fast blev en del af toppen. Og han havde i det mindste et system han ville have indspillet"
- Hans Backe skal selvfølgelig måles på de resultater holdet skabte under hans ledelse, det er klart. Og derfor er det også en ren hypotetisk diskussion, hvad holdet kunne have nået uden hans bidrag - personligt tror jeg dog, at de fleste, nogenlunde kompetente trænere, med det materiale og den økonomi der var til rådighed i den periode, kunne have opnået ligeså pæne resultater. Roy Hodgson skulle f.eks. blot bruge to måneder (i en liga han aldrig havde været i tidligere) så havde stabiliseret et hold i uhørt rod, og forvandlet det fra en 8. plads til at være danmarksmester. Han tabte tre ud af sine første fem superligakampe, og kunne med det samme se, hvad han havde brug for. Ledelse på banen. Jacob Laursen og Ståle Solbakken blev hentet, og så mente han, at så skulle hans arbejde på træningsbanen nok klare resten. Og det holdt stik. De resterende 28 superligakampe kastede kun et enkelt nederlag af sig. Stabilitet i form af et meget, meget tydeligt koncept. Konceptet gjorde også, at spillerne fik lov at udvikle sig. Niclas Jensen, CP, Thomas Rytter og Sibusiso Zuma oplevede f.eks. at gå voldsomt frem - og de tre første var da også væk hurtigt efter Roy Hodgsons exit, mens sydafrikaneren stagnerede under Hans Backe.