moderator
Redigeretman 20. sep 2021
Jeg begriber heller ikke, at Thorup ofrer så meget som ét sekund på BIF. Det er så irrelevant som noget, og det emmer af underskud ovenpå en helt igennem elendig præstation.
Vi mangler Falk i går, for intet fungerede med spil i små rum. Farcen omkring Singh er så amatøragtig. Hvad fanden foregår der med et nyindkøb, som strander i Sydafrika, og nu er ude for tredje kamp i træk?
Daramy er savnet, men salget var uundgåeligt, hvis han gerne selv ville afsted. Vi kunne selvfølgelig have blokeret, men det var måske ikke hensigtsmæssigt.
Jeg er enig med MadsLeb omkring Bøving. Ham er jeg ikke vild med. Det er alt alt for tyndbenet, og i kampe på dette niveau er han udelukkende blind passager. Hans spidskompetencer er umulige at få øje på, og han virker som en "Jack of all trades", der ikke magter noget til fuldkommenhed. Han kan bruges som aflastning i pokalkampe, men heller ikke mere end det.
Vi har hentet et, eftersigende, stort islandsk talent, der spiller på A-landsholdet, og han kan umuligt være ringere end Bøving. I så fald skulle han aldrig have været hentet. Selv om han ikke er Daramy, langt fra endda, så må han kunne bruges.
Og så er Zeca/Lerager-problematikken noget, der skal løses. De var helt horrible i går. De er begge implicerede i målet. Zeca igen igen med en hjernedød tværpasning i ingenmandsland. Han er 33 år, og han kan ikke kroge sig ud af sine mangler længere. Når det spidser til, evner han ikke at holde hovedet koldt, hvilket er bevist i en uendelighed. Hans kvaliteter matcher desværre ikke hans vilje, og det bør være sidste sæson både som anfører og spiller hos os.
Lerager er mig en gåde. Jeg har forsvaret ham, også mere end hvad godt er, men han kom med masser af erfaring fra store ligaer, og intet af det har vi set. Han er bleg, langsom og uden drive.
Men vi er tilbage ved problematikken om, at Delaney aldrig er blevet erstattet ordentligt.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.