Jeg mener, at Rasmus Falk spiller en stor rolle i Pep Biels spil, og dermed vores dynamik. Og jeg mener, vores centrale midtbane kun har set rigtig god ud i denne sæson, med ham derinde.
Men det er faktisk ikke mit bærende argument. Det er derimod, at jeg er overbevist om, at Jess Thorup er af den holdning, at han har fundet sin centrale midtbane, og at denne ikke pilles ved, med mindre det er tvingende nødvendigt. Og det kan jeg ikke fortænke ham i. Den bedste FCK-tid med Thorup som træner, har været med Falk centralt (og Stage på kanten i øvrigt), og det forestiller jeg mig ikke, at han gambler med. Thorup ved godt, at holdet stadig er skrøbeligt, så de spillere, der har vist sig frem i den bedste periode, piller han ikke ved.