Okay, der er ret mange jeg skal svare. Jeg prøver at henvende mig til hver enkelte nu hvor i har været villige til at give lidt indspark alle sammen.
@Imperator
Du siger "Hvilket incitament er der til at hævde, at Singh nu har fået sin store kontrakt og bare vil fede den, udover at han er afrikaner? "
Hvorfor er det at være afrikaner et incitament til at ville fede den?
Jeg skal ikke kunne sige om jeg formulerede mig dårligt (kan se Guardiola nævne det samme længere nede), men jeg prøvede at fremhæve at det var en racistisk stereotyp som lå til baggrund for denne sammenligning. Hvis du ikke kender til stereotypen, så har jeg altså ikke tænkt mig at udpensle denne. Jeg bliver dog grundlæggende også nød til at opponere mod idéen om at tolke noget som potentielt havende et racistisk motiv, til at betyde at afsender derfor er racistisk. Det er dog potentielt en længere snak som jeg ikke rigtig har den store lyst til at begive mig ud i på et fodboldforum.
@Svoger
Men fjollede sammenligninger bliver vel ikke racistiske, blot fordi at de er tåbelige?
Nej selvfølgelig ikke, men det var jo også deraf jeg skrev borderline racistiske. Min formulering er måske her også ringe, da ´borderline´ måske ikke så godt gengiver at jeg mener at der kan lægges racistiske motiver bag, men ikke nødvendigvis gør. Det hele bliver så sat på spidsen i mit andet indlæg, da jeg lod mig provokere. Det var egentlig ikke min intention.
@B&W
I øvrigt synes jeg du burde checke lidt op på FCK og historien.. der er ikke en ældre FCK fan som ikke har knuselsket Zuma og alle nyere er vel enige om Daramy var en fan favorit stort set fra dag et.. ved godt det ikke stemmer overens med din historie.
Jeg gider ikke gå videre i dybden med dette, da jeg egentlig ikke gider have en længere diskussion herinde om hvad racisme er for en størrelse i dag. Det var aldrig hvad der skulle fremstå som værende centralt i mit indlæg, det var egentlig bare en bibemærkning. Du har dog sådan bare omformuleret: "Jeg kan ikke være racistisk, jeg har en sort ven" og den tænker jeg enhver godt ved ikke holder.
@Guardiola
Der er mange der tolker forskelligt på hvad der er racisme og hvad der ikke er. Jeg synes ikke dette tilfælde ligefrem oser af racisme. For det første er det hans fysik der oftest køres på - at han lader til at være ude af form. Burgere er blevet nævnt. Jeg kan ikke se at det har noget med hudfarve at gøre med mindre man virkelig vil se farver.
Bestemt. Som jeg også prøver at uddybe lidt længere oppe, så var det egentlig også det jeg mente med "borderline." Det kan potentielt tolkes racistisk, men er det ikke nødvendigvis.
Den anden, som er den du nævner er Verhagen. Jeg tror du misforstår hensigten med inddragelsen af Verhagen. Som jeg opfatter det er det på ingen måde på grund af Verhagens hudfarve han nævnes. Han nævnes som det ultimative eksempel på at købe katten i sækken og det er i den forbindelse han bringes ind i debatten. Ikke fordi nogle mener de begge er mørke, eller har samme niveau, men for at hentyde til at man har købt katten i sækken. For år tilbage ville det nok være Mussis der blev brugt til samme formål, men Verhagen var mere ekstrem og tættere på derfor ham. Igen, jeg tolker ikke sammenligningen som racistisk for jeg synes det handler mere om købet af katten i sækken end hudfarve og igen, jeg tolker det heller ikke som en reel sammenligning af to spillere (eller hvad man nu skal kalde Verhagen) men mere et udtryk for at købe katten i sækken.
Det er jo så et tolkningsspørgsmål. I min verden ville jeg aldrig bruge Verhagen i anden sammenhæng end forsøg på svindel og jeg kan vitterligt ikke forestille mig sammenligningen nogensinde blive lavet med en hvid spiller. Det er dog hvad det er og jeg har fuld respekt for din anden tolkning.
Når du skriver "udover at han er afrikaner" ligger der implicit en accept af at det er et godtaget incitament for at tænke at afrikanere vil fede den efter opnåelsen af en stor kontrakt. Jeg ved godt at det ikke er din hensigt, nok snarere tværtimod, men udefra set kan det lettere tolkes racistisk, end sammenligningen med en "spiller" der efterhånden er blevet synonym med at købe katten i sækken, blot fordi han nu engang var mørk.
Vi er lidt tilbage ved hvad jeg mente med ´borderline racistisk.´ Det var ment for at indikere at der kan lægge og kan tolkes racistiske motiver bag. Min argumentation i min senere post ender med at være ret så firkantet, fordi jeg bliver provokeret af hvordan min indledende kommentar omkring emnet affejes. Det var egentlig aldrig min mening.
Afslutningsvis, så er jeg dog lidt ærgelig over at den lille henkastede bemærkning er endt med at fylde så meget. Jeg tænkte faktisk godt at den lille bemærkning kunne provokere, men jeg havde ikke lige tænkt at det kunne overskygge hele indlægget. Min pointe var egentlig at jeg synes vi som fangruppe er for utålmodige med nye spillere og vores kritik kan være helt ude af proportioner. Vi tilskriver de værste motiver og ligger helt unødigt pres. Det er jo ikke ment som at Singh ikke har fortjent nogen form for kritik, men mere at vi gør mere skade end gavn. Det er jo uhensigtsmæssigt. Nu er Singh jo så også skrækeksemplet på hvor galt det kan gå og slet ikke normen (og det er selvfølgelig ikke fangruppens skyld hvis han har depression), men det er uhensigtsmæssigt. Og derudover så synes jeg jo noget af kritikken har været over stregen, og i min verden endnu værre, så har man sidenhen været stiltiende og der har ikke været det mindste dementi.
EDIT: Og ovenpå den wall of text er jeg næsten udmattet. Jeg lover altså ikke uddybende svar hvis i ønsker at fortsætte debatten ift. racisme, eller min sidstnævnte kommentar.