Hvis PC vælger at smide flere penge efter en central midtbane spiller har han endnu engang spildt penge på noget der ikke skaber meget forøget værdi, præcis som da man hentede en højre back og en målmand.
Diks var en væsentlig opgradering på højreback og Grabara en opgradering på målmandsposten, som oven i købet må formodes at udvikle sig til en væsentlig opgradering. Grabara virker oven i købet til at have givet Kalle Johnson det spark i røven, som han åbenbart havde brug for, efter at han (fortjent) blev bænket til fordel for Grytebust, som ellers ikke er/var en god FCK-målmand.
Det er morsomt hvordan du i høj grad kreditere Skov og Damen for sidste mesterskab, men at du ikke samtidig vil anerkende at fraværet af selvsamme spillere er problemet. Pointen er jo netop at det er kreative/hurtige spillere som Skov og afslutteren foran mål, som Damen der lavede mål, der mangler på det nuværende hold. Roony er et tiltrængt og forfriskende pust, men ikke nok.
Du er givetvis en vårhare her i tråden, men som jeg husker det, blev det vendt her i tråden allerede i sæsonen, eller i hvert fald senest sæsonen efter, at holdet havde klar mangel på midtbanen. Om vi alle var lige enige i det i selve sæsonen, er nok ikke tilfældet, men jeg føler mig ret overbevist om, at repos var på kritikerholdet. Det ville i hvert fald ligne ham dårligt ikke at være det.
Mesterskabet blev kun blev båret hjem, fordi vi havde to offensive spillere, som var på niveau ganske over ligaen. Altså ikke bare een, men to spillere, som modstanderen skulle finde ud af at dække op for, uden at give for meget plads til andre af vores spillere. De andre sæsoner siden Delaney, og hvis man kiggede ordentligt efter i mesterskabssæsonen nok også i den, har det været for tydeligt, at midtbanen ikke fungerer ordentligt. Styrer ikke kampene, beskytter ikke forsvaret tilstrækkeligt.
Zeca var en vild handel, da han kom til, og Zeca havde nogle klare kompetencer, især omkring det at løbe modspillere op og pille bolden fra dem. Det har dog været sværere og sværere at se, at han skulle gøre
den forskel for holdet, som midtbanen har brug for at give.
Jeg kaldte i foråret, at Zeca ikke er anfører senest når denne sæson er ovre. Skulle anførerbindet ikke længere sidde på ham, når (eller hvis) han kommer tilbage fra skaden, bliver det dog svært at afgøre, om jeg fik ret i den påstand.
Jeg vil i øvrigt ikke afvise, at Stage og Lerager kan være løsningen på midtbanen, men det var trods alt først helt til sidst, at Lerager begyndte at vise lidt af det, som vi forventede fra ham. Der vil jeg se mere, før jeg for alvor tør tro på det. Een svale gør som bekendt ingen sommer.
Og i øvrigt har repos, som jeg husker det, da også flere gange skrevet, at holdet mangler spillere som tilfører fart (i spillet). Det anerkender de fleste her i tråden vist.