Redigeretman 14. feb 2022
Højlund fik i gennemsnit 24 minutter pr. kamp, i de 19 kampe han spillede i Superligaen.
Han blev altid skiftet ind i slutningen af kampene, hvor kampen havde sat sig, og modstanderne derfor (ofte) stod lavt.
Højlund fik 0 kampe fra start i Superligaen. At være efter ham for ikke at have scoret i Superligaen, på baggrund af at han altid kun fik korte indhold synes jeg ikke er fair.
At mange herinde afskrev Højlund inden han blev solgt, i en alder af 18-19 år synes jeg er ærgerligt. Især fordi, der konstant er brok over at vi henter spillere ude fra, fremfor at bruge vores egne talenter. Vi kan ikke forvente, at en 18-19 årig spiller er færdigudviklet - især når vedkommende slet ikke får lov til at være en del af start-11 i en kamp hvor man rent faktisk stiller med førsteholdet. En stor del af det at ville udvikle egne talenter er tålmodighed, så talenterne får tid og plads til at udvikle sig. Det har Højlund ikke fået. At egne fans har været sådan efter en af vores egenudviklede akademispillere, er i min verden helt sort - disse plejer at have en stor stjerne hos fansene, modsat spillere man henter ind.
Desværre for Højlund er han kommet ind på holdet i en tid, hvor FCK igennem et par år ikke har været/er hvor vi bør være, og man derfor ikke har kunne give ham den tålmodighed som det har krævet at udvikle hans talent. Sagt med andre ord, så har man ikke "turde" at give ham pladser i start-11 imod f.eks. bundholdene i Superligaen, fordi resten af holdet langt fra har været overbevisende nok til, at man har følt sig sikker på en sejr hvis ikke man har stillet med de 11 bedste.
Når det er sagt, så giver et salg selvfølgelig mening, hvis træneren ikke havde planer om at bruge Højlund - så kan man jo lige så godt få nogle penge for ham. Man må jo have vurderet at Karamoko er bedre end Højlund her og nu (ellers giver det ingen mening at bytte de to lige over prismæssigt, når Højlund er yngre).
Jeg synes altid at Højlund har arbejdet stenhårdt i presspillet når han er spillet, og derudover er han hurtigt, trods sin højde og drøjde. Han har selvfølgelig også nogle mangler, men det er jo netop disse man skal udvikle på unge talenter, for udløse deres potentiale - altså arbejde med de mindre gode ting. Jeg håber i hvert fald at vi har fået en videresalgsklausul på ham, for hvis han formår at bygge på sin spilforståelse nede i Østrig, så kan han blive en rigtig dyr herre i fremtiden.