Eller kunne det tænkes at det nuværende setup også har en indflydelse på at forløse de enkelte spillere?
Selvfølgelig kan det nuværende setup have indflydelse, og har sikkert også haft det, men igen så var Daramy også 1,5-2 år yngre da han spillede under Ståle. Det betyder rigtig meget i den alder.
At tilskrive Daramy-salget 100% til PC synes jeg er forkert. Og at kalde ham Amankwaa 2.0 synes jeg bare er latterligt, da det har været længe kendt, at man i FCK så Daramy som et stort talent, og en spiller man ville have i omegnen af 100 mio. kr. for.
Daramy og Højlund er beviser på, at det ikke er alle fans som har den fornødne tålmodighed det tager at udvikle talenter. Hvis ikke spillerne brager igennem alla Roony / VK, så bliver de af egne fans dømt ude allerede i en alder af 18-19 år, på trods af åbenlyse spidskompetencer. Dette til trods for at de er egen avl/akademispillere.
Igen må jeg sige, at jeg synes det vidner om, at flere fans gerne på papiret vil gå talentvejen, men ikke forstår eller evner at have den tålmodighed det kræver.
Højlund fik f.eks., samlet set hvis man lægger samtlige af hans minutter for førsteholdet sammen, 8,7 hele kampe (90 min) for FCK - og i de 8,7 kampe scorede han 5 mål (i ECL). Her var han vel og mærket allerede blevet dømt ude af mange fans et par hele kampe forinden han blev solgt.