Snak

Mere indhold efter annoncen
Er analysen angående Babacar ikke lidt forfejlet? I kampen mod Randers startede han inde, og han spillede ganske forrygende. Han kreerede 2-0-målet (hvor Pep Biel dog skal have tilsvarende ros), han vandt dueller på jorden og i luften, og - ikke mindst - var han så stor en hovedpine, at Randers konstant brugte 2,5 mands koncentration på ham.

Sidstnævnte pointe understreges af den betragtning, at de to fløje plus Pep Biel havde langt mere plads at boltre sig på, før Babacar blev taget ud, end de havde, efter han blev taget ud. Den umiddelbart væsentligt ringere Karamoko gav simpelthen ikke samme anledning til, at de 3-4 næste offensivspillere havde plads at folde sig ud på. Uden det skal overdrives, ses pointen også ved 1-0, hvor 2-3 Randersfolk har lagt sig mod Babacar i feltet.

Han har startet 2 kampe, og i den ene var han kampafgørende. Derudover har han været kampafgørende i 2 ud af 2 indhop.

Jeg kan sagtens tilstå med det samme, at: jeg er helt oppe at køre over Babacar, der for mig allerede ligner en monstersigning. Men jeg må jo anerkende, at jeg står alene med den betragtning.
https://www.berlingske.dk/sport/qatar-bandlyser-fagforeninger-dbu-er-ekstremt-skuffet https://www.dr.dk/sporten/fodbold/efter-slutfloejtet-ved-vm-i-qatar-har-migrantarbejdernes-forhold-aldrig-vaeret
Nej Nøgler, jeg deler også den opfattelse ;)
Ja, jeg er måske lidt biased, og hvad så? Jeg vælger ikke og udtale mig når jeg er i det røde felt. Stor, stor fan af Froholdt. Venlig hilsen Corner -79
Der ikke meget forskel det Babacar har lavet i de her få kampe og så det Damen lavede i sin forrygende sæson med Robert Skov.

Damen stod også bare i front og løb ikke meget. Lavede heller ikke meget press. Men man blev nødt til at sætte to CBs på ham for der var ingen forsvarsspiller i Superligaen der kunne håndtere Damens fysik. Og så kunne man altid regne med ham som en trussel inde i boksen. Noget som Jonas Wind har haft særdeles problemer med at komme ind til.

Den samme kritik har FC Midtjyllands fans også om Brumado selvom vi gav Brumado meget ros herinde. De spiller med en angriber og Brumado går ned i banen. Gør det fremragende, men der er bare ikke andre FCM spillere der løber ind i boksen når Brumado går så langt ned i banen.

Jeg har også fulgt Cornelius i Trabzonspor. Han står også som en stor tank alene oppe. Det har jo sine fordele for modstanderens bagkæde kan ikke trække så langt frem når man har en stor spiller der vinder de fleste dueller.

Det var fedt at se Onyedika der slet ikke kunne komme ind på Babacars krop og blev puffet væk let som ingenting.
Success is temporary loyalty is forever PS: Tag en tur i skoven 🌲 med Bo Henriksen når du er gnaven.
Jeg synes ikke, Babacar ligner en fodboldspiller, der kommer til at få en særlig status hos os tilhængere, men han kan da stadig komme til at gøre det godt for os. Det sagt, synes jeg hans bedste præstation fos os indtil videre, var kampen i går. Han gik fint med i spillet, fik fat i bolden et par gange, hvor man (jeg) egentlig mest forventede, den kom på FCM-fødder, det var et rigtig godt pres han satte i, da der blev afleveret tilbage til målmanden i det sidste minut, og det var godt fulgt til dørs, da han scorede kampens eneste mål.

Jeg har det helt omvendt med Paul Mukairu. Jeg synes der er tegn på, at han kan blive os en rigtig god spiller, og synes allerede han har vist sig som den bedste venstrekant, vi har. Han spillede så i går hans ringeste kamp for FCK, hvor hans bidrag var til at overse.
Vil godt tilslutte mig at Thorup virkelig har få stablet et solidt hold på benene, det offentsive udtryk er noget af de bedste i lang tid for FCK.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Sammenligningen med Damen ligger naturligvis ligefor, og det er jo noget af et navn at skulle leve op til, men på ét punkt er Babacar i hvert fald klart bedre: hans teknik med bolden i fødderne (inkl. afleveringer med fødderne) ser formidabel ud, og lige på dét punkt minder han mere om Wind, da hans spilforståelse også ser rigtigt fin ud.

Jeg bemærker også med begejstring, at Babacar fra første minut har været en type, som de andre "gamle" har rettet henvendelse til inde på banen, ligesom han verbalt henrettede en lidt dvask Roony mod OB; han ligner med andre ord en kæmpe leder, hvad vi ikke rigtigt har haft i offensiven siden Grønkjær.

Hvis mine forventninger og betragtninger holder stik, ser jeg ingen grund til at tro, at Babacar ikke kan blive en Østerbro-legende. Mest af alt er jeg egentlig forbløffet over, at FCK er et sted, hvor man kan hente så stort et navn.

Jeg er enig i, at Mukairu ser spændende ud. Umiddelbart ligner hans største risiko, at han ikke får nok slutprodukt af sine fine ting, men omvendt er det jo gerne noget, der kommer med relationerne.
https://www.berlingske.dk/sport/qatar-bandlyser-fagforeninger-dbu-er-ekstremt-skuffet https://www.dr.dk/sporten/fodbold/efter-slutfloejtet-ved-vm-i-qatar-har-migrantarbejdernes-forhold-aldrig-vaeret
Der må jeg se mig meget, meget uenig. Jeg synes virkelig ikke han har imponeret, hvad angår teknik og pasningsspillet. Ja, han vinder rigtig mange af sine dueller på sin fysik, hvilket er yderst glimrende. Men med den måde der praktiseres fodbold på pt. i FCK, så stiller det større krav til angriberens teknik og pasningsspil end fysik. Se hvordan offensiven sprudlede imod PSV med en Biel på toppen. Og se hvordan offensiven fungerede med Wind på toppen fremfor Kamelen.

Afslutningsvis vil jeg lige sige, at jeg ikke ønsker at vurdere Babacar som fuldstændig fejlcastet endnu. Vurderingen tager jo udelukkende afsæt i 4 kampe, hvilket er alt for lidt til at kunne foretagende en fyldestgørende vurdering.
Mukairu skal helt sikkert nok blive en gevinst.

@nøgler
Babacar hev fat i Roony, fordi han løb ud, da vi var foran 1-0. Han sagde han skulle gå og ikke løbe:)
Nu kommer jeg til at lyde mavesur, men jeg synes lydniveauet er fuldstændig kritisabelt på sektionen og det går IKKE! Slet ikke op til PSV på torsdag. og så må i gerne synes jeg er latterlig, så længe i synger torsdag! På sektionen OG på nedre C.


Heldigvis plejer stemningen at være bedre til europæiske kampe. Men det er virkelig ufatteligt at man kan melde udsolgt på sæsonkort på både nedre og øvre sektionen og så er der ikke bedre stemning. ISÆR på øvre, hvor der nærmere er stemning af at man skal holde kæft og se kampen istedet for at synge!
Hvis i står på STEMNINGSTRIBUNEN, skal i ikke stå som et par turister og nærmest tysse på dem der synge. Sæt jer over på A tribunen og lad så folk der vil bidrage til stemningen oh fællesskabet få de sæsonkort, de pt ikke kan komme i nærheden af.


Jeg drømmen mig tilbage til Ajax kampen hvor ALLE sang i 90 min. Eller en Randers kamp hvor vi kom bagud og det gav reaktion fra tribunen som sang af lungernes fulde kraft indtil vi vandt kampen 4-2. Og det er derfor vi synger og er den 12. Mand.
la vecchia signora
Syng eller skrid. Hvor er det nu, man har hørt det før.
Boomer by proxy. Synes en stork er grim med langt næb.
Annonce