Peter Sørensen virker som et godt bud. Ung, karismatisk træner, der både i forhold til spillere og presse viser tydelighed. Han er i hvert fald den ledertype, vi bør være på jagt efter. Desuden er han også systemets mand, forudsat at man ønsker at bibeholde 4-4-2, hvilket formentlig er tilfældet.
PS´ resultater med AGF har også været fine, og han har bl.a. i kampene mod os bevist, at han kan indstille sit hold på den forestående opgave.
Jeg har ikke pejling på det udenlandske trænermarked, og jeg kan ikke umiddelbart få øje på trænere, der umiddelbart både er attraktive og realistiske. Dog skulle det ikke undre, hvis Stuart Baxters navn dukker op.
Kjetil Rekdal bliver nævnt, og det kunne umiddelbart også være et fint alternativ. Han har i hvert fald pondus, og er stadig en træner på vej frem, og på den facon minder han en hel del om Ståle, da vi ansatte ham.
Tyske Uwe Rösler bør også nævnes. Han gør et solidt stykke arbejde i Brentford, og er ligesom Rekdal en træner på vej frem. Han skulle efter sigende også være dygtig til at indstille holdet efter opgaven, og ikke nødvendigvis sværge til eks. 4-4-2.
De øvrige norske alternativer kunne være Trond Sollied og Ole Gunnar, men begge spiller et helt andet system, og begge finder næppe FCK attraktiv lige nu. Ole Gunnar ryger formentlig til England snart, og Trond Sollied gør det godt i en bedre liga.
Endelig så bliver Michael Laudrup sikkert også bragt på bane,og så kunne man smide Jari Litmanen ind som assistent. Så er der dømt revolution.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.