Redigeretfre 27. mar 21:45
Jeg er basalt set ligeglad med, hvordan klubben tjener sine penge, men jeg er ikke ligeglad med, at der er så markante forskydelser mellem ejerne og det sportslige, og alt det derimellem. Og det har jeg slået til lyd for i 10+ år.
Jeg har efterlyst en tydelig identitet, en rød tråd, et veldefineret projekt. Jeg har stadig svært ved at få øje på det. Når kritikken ikke har været konstant, hænger det selvfølgelig sammen med, at man som tilhænger finder lyspunkter i lokale opture. Og dem har der heldigvis været mange af.
Det ændrer bare ikke på, at grundlaget for den kritik, der er heftig lige nu, også var til stede for snart sagt et årti siden. Og jeg har svært ved at se, at den problematik, der har været til stede igennem hele den tid, kan løses. Det handler i bund og grund om der er en interesse i at ændre på det - og det tror jeg ikke, der er. Det vil kræve et engagement, som rækker ud over det, der i samme tid er budt ind med, og ud over det, de økonomiske muskler der er tildelt, kan trække.
Når der blev peget på FCM som seriøs udfordrer til tronen, blev det ofte skudt til hjørne med henvisningen til, at så mange mesterskaber havde de heller ikke, det økonomiske gab var for stort, klubbernes størrelse og placering var for betydende osv. I virkeligheden var forskellen den, at de bare lige skulle have den rette ombord, ham på toppen. For resten havde de på plads. Identitet, projekt, engagement.
Det er hverken et nyt fænomen eller underligt, at en markedsførende kan opleve metaltræthed, mens udfordrere har den nødvendige sult og ærgerrighed - og det er desværre heller ikke unikt, at man som markedsleder ikke reagerer på de mange, tændte advarselslamper der har været undervejs.
Men i guder hvor er det bizart at være vidne til. Som et trafikuheld i langsom gengivelse. Man har jo i årevis kunnet pege på, hvor skrøbeligt fundamentet er. Der har bare ikke været nogen, der har pustet til korthuset. Før nu. Og pludselig står vi med så mange områder, der bare er faldet til jorden. Faciliteter, der ikke er kommet styr på (jeg giver mig). En scoutingsektor, der ikke har imponeret stort set på noget tidspunkt i, ja, jeg ved end ikke hvor mange år. Uberettigede interne forfremmelser. Trænere som i hobevis mister grebet, Nees er sidste skud på stammen, og han falder ekstra tungt, fordi samtlige andre områder af klubben falder på samme tid. Trupper som oftere er uharmoniske end det modsatte. En bestyrelse som ikke griber ind, og i så fald for sent og med de forkerte greb. En ejerkreds der ikke har det nødvendige engagement.
Vi kan såmænd godt fyre Nees. Der er intet, der rationelt betragtet skulle kunne frede ham. Problemet er, at det ikke løser alle de andre ting. Jeg tror det er en 4-5 år siden, jeg skrev, at en turnaround ville koste på den kedelige side af 250 mio. kr. Det beløb tror jeg godt man kan gange med to efterhånden. Og blever der ikke rettet op - sådan, nu - kan det yderligere fordobles om et par år eller tre. For fodboldøkonomien venter desværre ikke på, at FCK lige får nosset sig sammen.
Nuvel, plastret på såret - en ny sportschef og en ny cheftræner - kan nok godt få kastet noget godt af sig via de ændringer og den fornyede energi og tro på tingene, de kommer med. Men fundamentet vil stadig være skrøbeligt. Og helt low key, er der i øvrigt en trup, som stort set skal bygges op fra scratch. Vi skal have typer som VK, Gaaei, Nelson, Stage, Bidstrup, Daramy, ASO, Wind (det er bare mine bud, det kunne være så mange andre) osv. til København, og sådan en flok (uanset hvem det nu en gang bliver) vil selvfølgelig være en kostelig affære. Men mindre kan, tror jeg, ikke gøre det. Eller jo, men så tager det år at bygge op, og vi skal, skal, skal bare blive mestre næste år. Forudsat vi spiller i superligaen selvsagt.