"Hvis ikke Bo Svensson, hvem synes du så det skulle være? Jeg savner at nogen kommer med noget som ville være bedre, istedet for bare at tvivle på beslutningen som er foretaget"
- Jeg synes ikke det bør være en præmis for en kritik af en træners profil, at den nødvendigvis skal akkompagneres af et navngivent alternativ. Min skepsis handler om det, jeg kender til Bo Svenssons fortid, og den afhænger jo ikke af, hvilket andet navn jeg ellers ville have smidt i puljen.
Det er ikke fordi, jeg "bare" tvivler. Jeg er særdeles overbevist om, at det at være FCK-træner, er tough business, især på det mentale plan. Og af det jeg kender til Bo Svensson, er der et mis-match i den henseende, jeg tror er ganske stort. Jeg skal være den første til at erkende, at jeg ikke aner, hvordan han har arbejdet med de ting siden hans tid i Mönchengladbach og hans sidste tid i FCK, så han kan jo godt have fået styr på det.
Mht. fodboldfilosofi er jeg af den holdning, at en klub bør have en klar strategi for, hvordan den gerne vil opnå sine udviklinger og succeser rent sportsligt. Det handler om orientering, ikke om formation (som jeg stort set er ligeglad med), men det er klart, at den måde førsteholdet spiller på, således skal ungdomsholdene også spille. Og dét skifte tror jeg vil blive ret omfattende. Det kan godt være, der er en plan for det, men også her tvivler jeg. Det handler dog ikke så meget om Bo Svensson, som det gør om klubben.