@Repos
Da vi diskuterede "kultur" i går aftes, var jeg ikke klar over, at din søn havde været/er syg. I så fald havde jeg naturligvis ikke brugt eksemplet. Jeg er selv far, og forstår - selvfølgelig - også derfor din prioritering.
Men du skev i går aftes:
EDIT: I øvrigt så jeg ikke anden halvleg, da min søn inviterede på hjemmelavede burgere. Det var formentligt af flere grunde en fin prioritering.
Hvordan skulle jeg ud fra det vide, at din søn havde været / er syg?
Og jeg skrev efterfølgende:
Selvfølgelig er kulturen her i landet da i høj grad genkendelig i fodbolden også. Og som jeg skriver, kan kulturen skam være fin i mange sammenhænge. Men i topsport, er den ofte et problem.
Lige et eksempel vedr. kulturen.
Med al respekt, så spiser du åbenbart selv burgere med familien, og får derfor ikke set 2. halvleg af en kamp med dit hold, der efterfølgende åbenbart betyder alverden for dig i en fodbolddiskussion? (Sagt for at give et kultureksempel, og med respekt for, at du prioriterer familien. Naturligvis.) Men jeg tror sgu´ ikke, at den gennemsnitlige engelske eller italienske fodboldfan/familiefar ville gøre det samme, mens hans hold spiller en meget vigtig kamp. Og sådan kunne man givet finde mange eksempler på, hvordan et lands kultur kan genfindes i bl.a. fodbolden.
Og konteksten var dels en "kulturdebat" og dels min undren over, at du havde så stærke følelser omkring et hold/en kamp, du kun havde set halvt.
Jeg kan så, ved at læse tilbage på tråden, hvor jeg ikke opholder mig konstant, se, at du her til morgen har skrevet, hvorfor du passede din søn. Står det andre steder, har jeg ikke set det. Og har jeg overset noget, så beklager jeg selvfølgelig.
Og jeg håber naturligvis, at din søn har/får det bedre - men synes oprigtig talt, at hans far opfører sig som en lidt selektiv, og i det konkrete tilfælde, stærkt usympatisk debattør.
Vh.
Adriaanse
Da vi diskuterede "kultur" i går aftes, var jeg ikke klar over, at din søn havde været/er syg. I så fald havde jeg naturligvis ikke brugt eksemplet. Jeg er selv far, og forstår - selvfølgelig - også derfor din prioritering.
Men du skev i går aftes:
EDIT: I øvrigt så jeg ikke anden halvleg, da min søn inviterede på hjemmelavede burgere. Det var formentligt af flere grunde en fin prioritering.
Hvordan skulle jeg ud fra det vide, at din søn havde været / er syg?
Og jeg skrev efterfølgende:
Selvfølgelig er kulturen her i landet da i høj grad genkendelig i fodbolden også. Og som jeg skriver, kan kulturen skam være fin i mange sammenhænge. Men i topsport, er den ofte et problem.
Lige et eksempel vedr. kulturen.
Med al respekt, så spiser du åbenbart selv burgere med familien, og får derfor ikke set 2. halvleg af en kamp med dit hold, der efterfølgende åbenbart betyder alverden for dig i en fodbolddiskussion? (Sagt for at give et kultureksempel, og med respekt for, at du prioriterer familien. Naturligvis.) Men jeg tror sgu´ ikke, at den gennemsnitlige engelske eller italienske fodboldfan/familiefar ville gøre det samme, mens hans hold spiller en meget vigtig kamp. Og sådan kunne man givet finde mange eksempler på, hvordan et lands kultur kan genfindes i bl.a. fodbolden.
Og konteksten var dels en "kulturdebat" og dels min undren over, at du havde så stærke følelser omkring et hold/en kamp, du kun havde set halvt.
Jeg kan så, ved at læse tilbage på tråden, hvor jeg ikke opholder mig konstant, se, at du her til morgen har skrevet, hvorfor du passede din søn. Står det andre steder, har jeg ikke set det. Og har jeg overset noget, så beklager jeg selvfølgelig.
Og jeg håber naturligvis, at din søn har/får det bedre - men synes oprigtig talt, at hans far opfører sig som en lidt selektiv, og i det konkrete tilfælde, stærkt usympatisk debattør.
Vh.
Adriaanse