Der bliver talt lidt om perspektiv, talentfremmelse og andet godt på de sidste par sider. Og det er selvfølgelig altid interessante snakke. Dog kunne man godt ønske sig bare en anelse mere nuancering og indsigt, såfremt snakken ikke skal gå hen og blive helt vanvittig.
FCK bør samle den trup og stille det hold, der giver de bedste resultater. Det siger egentlig sig selv. I dette er der jo også taget hensyn til den mere langsigtede plan. Det behøver man slet ikke være bekymret for, med Ståle Solbakken ved roret. Når denne har valgt at få hentet Daniel Braaten ind, er det derfor - selvfølgelig - fordi han har en plan med det. Pt. er FCK en skygge af sig selv, og man er ikke rigtigt tryg ved truppens og holdets stabilitet og styrke. Den bekymring deler Ståle Solbakken selvfølgelig. Derfor er det heller ikke overraskende, at han har hentet rutine og kvalitet der har begået sig på niveauer, der ligger over FCK. Det er sådanne kvaliteter, der lige nu og her, skal være med til at vende skuden for FCK. Daniel Braaten har fået en et-årig kontrakt - han er en her-og-nu-løsning, fordi alternativerne i det perspektiv, der er, at FCK skal komme på rette spor igen, såre simpelt ikke har evnerne til det.
I den sammenhæng undrer det mig meget, at nogen kan tale for idéen om, at det er talenter der skal stå med det ansvar, at få stabiliseret FCK. Det er for risky et projekt, og der er da heller intet der taler for, at talenterne har de evner, der skal til. Igor Vetokele har fået et hav af chancer, og har endnu til gode at vise fremgang i forståelsen af konceptet. Danny Amankwaa synes ikke at være klar til superligafodbold endnu. Youssef Toutouh har noget tilstedeværelse, vi sagtens kan bruge, men det er selvfølgelig ikke ham, der skal gøre en forskel midt i denne kriseperiode. Ståle Solbakken er ikke bange for at give talenter chancen, hvis evnerne eller til det eller der er plads til det. Zanka havde f.eks. evnerne, mens pladsen var til stede for Kenneth Zohore. Sidste sæson fik Andreas Cornelius og Nicolai Jørgensen chancen, og greb den fra første færd, men deres talenter er også meget udtalte - og Nicolai Jørgensen er derfor også en bærende enhed for holdet.
Slutteligt er det at gamble med talenternes udvikling, hvis de bliver tildelt et så stort ansvar, som det er, at få FCK på rette kurs. Det vil af gode grunde gavne dem langt mere, at have et ustresset miljø at udvikle sig i, og derfor er det dem også godt, at der er etablerede navne at læne sig opad, som i tilgift kan gøre en forskel på resultaterne lige nu og her.
FCK bør samle den trup og stille det hold, der giver de bedste resultater. Det siger egentlig sig selv. I dette er der jo også taget hensyn til den mere langsigtede plan. Det behøver man slet ikke være bekymret for, med Ståle Solbakken ved roret. Når denne har valgt at få hentet Daniel Braaten ind, er det derfor - selvfølgelig - fordi han har en plan med det. Pt. er FCK en skygge af sig selv, og man er ikke rigtigt tryg ved truppens og holdets stabilitet og styrke. Den bekymring deler Ståle Solbakken selvfølgelig. Derfor er det heller ikke overraskende, at han har hentet rutine og kvalitet der har begået sig på niveauer, der ligger over FCK. Det er sådanne kvaliteter, der lige nu og her, skal være med til at vende skuden for FCK. Daniel Braaten har fået en et-årig kontrakt - han er en her-og-nu-løsning, fordi alternativerne i det perspektiv, der er, at FCK skal komme på rette spor igen, såre simpelt ikke har evnerne til det.
I den sammenhæng undrer det mig meget, at nogen kan tale for idéen om, at det er talenter der skal stå med det ansvar, at få stabiliseret FCK. Det er for risky et projekt, og der er da heller intet der taler for, at talenterne har de evner, der skal til. Igor Vetokele har fået et hav af chancer, og har endnu til gode at vise fremgang i forståelsen af konceptet. Danny Amankwaa synes ikke at være klar til superligafodbold endnu. Youssef Toutouh har noget tilstedeværelse, vi sagtens kan bruge, men det er selvfølgelig ikke ham, der skal gøre en forskel midt i denne kriseperiode. Ståle Solbakken er ikke bange for at give talenter chancen, hvis evnerne eller til det eller der er plads til det. Zanka havde f.eks. evnerne, mens pladsen var til stede for Kenneth Zohore. Sidste sæson fik Andreas Cornelius og Nicolai Jørgensen chancen, og greb den fra første færd, men deres talenter er også meget udtalte - og Nicolai Jørgensen er derfor også en bærende enhed for holdet.
Slutteligt er det at gamble med talenternes udvikling, hvis de bliver tildelt et så stort ansvar, som det er, at få FCK på rette kurs. Det vil af gode grunde gavne dem langt mere, at have et ustresset miljø at udvikle sig i, og derfor er det dem også godt, at der er etablerede navne at læne sig opad, som i tilgift kan gøre en forskel på resultaterne lige nu og her.