Næ, hov hov, hør nu her, vi har fin humoristisk sans herinde. Vi griner jo bl.a. en hel del af de gæster, der føler trang til, netop hysterisk selvhøjtideligt, at udbryde den ene ligegyldighed efter den anden. Selv når disse over ti sider råber og skriger opmærksomhedskrævende om emner, der har været debatteret flere sæsoner i træk, har vi et venskabeligt smil til overs. Trådens brugere er derfor nogle af de mest søde og rare eksistenser, der kan opdrives her på siden.
Selvhøjtideligheden kan ligge på et meget lille sted. Næppe nogen tråd kan fremvise en sådan accept af nådesløs kritik rettet mod klubben, ledelsen, holdet, spillet osv., som herinde. Opfattelsen af selvhøjtidelighed er dog - helt generelt - udbredt blandt folk, der som ovenstående beskrevet, føler trang til at blive hørt her, der og alle vegne, men som ikke rigtigt har det store at byde ind med, og derfor hurtigt bliver mødt af skiftende skuldertræk og hovedrysten. Da opfattes dem der ønskes råbt op, som arrogante, selvhøjtidelige, ja nærmest onde. Der var en bruger her på siden, der havde samme narcissistiske trang til at blive hørt, som viste sig at få forværret hans faktiske, psykiske ustabilitet, når hans besyv ikke vandt bred anerkendelse. Jeg skrev til ham, som jeg vil skrive til alle andre, den slags er et problem: Har man svært ved at blive mødt med tvivl og argumenter, der piller holdninger fra hinanden, er denne side næppe stedet at bevæge sig på, da der generelt på siden er en kraftig vidensbase omkring de hold og spillere, man gerne vil have en holdning til, men i bedste fald næppe, i værste fald tydeligvis ikke har kendskabet til at udtale sig om.
Jeg skriver dette i oprigtig omtanke for de individer, der gemmer sig bag brugere, med den beskrevne egenskab. Det er usundt og ødelæggende, og man kunne nok finde behovet dækket ad andre kanaler.
Lommepsykologi out.