Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg er helt på linje med repos, hvilket jeg også har sagt i flere omgange på sidelinjen. David Nielsen minder så meget om Ståle anno 2006 at det er skræmmende. En indkøringstid, hvor han lærte managerrollen som Ståles lærling, ville i min verden være en rigtig god løsning. Vil Ståle absolut have en retrætepost for et inferiørt fodboldland allerede som 49 årig, ja så kan Hørsholt jo nok ikke holde på ham, derfor kunne det være et smart alternativ at hente DN ind til januar, for at ruste ham til rollen som FCK´s nye Fører.
Desuden mener jeg, at Boilesen SKAL gøres til permanent anfører! https://m.youtube.com/watch?feature=youtu.be&v=48zuf_y5MMM
Nå, vi kan vist regne med at Zanka, Ankersen og Delaney skal spille i den ligegyldige træningslandskamp.
Håber Okore, Høgli og Gregus er klar, for den kamp er tilpas ligegyldig og dum til den med statsgaranti kaster mindst en skade af sig.
Remember, when you are dead, you do not know you are dead. It is only painful for others. The same applies when you are stupid.
DMC@

det var også min tanke, David Nielsen er en spændende type, og det ville hjælpe gevaldigt på den process med en ny træner, hvis han kom i mesterlærer hos Ståle i en længere periode.

eventuelt kunne man hente frank Arnesen ind i en periode som sparringspartner
“Before you diagnose yourself with depression or low self-esteem, first make sure that you are not, in fact, just surrounded by assholes.” ― William Gibson 12-8
Det kunne være ret pudsigt om det kunne lade sig gøre - på samme måde som når en spillererstatning skal køres ind. Det vil selvfølgelig kun være aktuelt for en relativt uprøvet træner - man får ikke en gennemetableret træner med et pænt CV til det. I Danmark ser jeg også helst David Nielsen. Han har en god fodboldfaglighed og har fingeren på pulsen ift. spillerprofiler på markedet. Men om han er klar til en opgave som FCK er jeg bestemt ikke sikker på. Måske. Og måske er det bedre at få en mand ind som man i hvert fald fornemmer, er en krævende træner men samtidig god udi manskabsbehandling, er ung og ambitiøs og vil "dø" for opgaven, kender klubben og kender til dens udfordringer.

Roland Nilsson blev anset som den næststørste trænerprofil i en skandinavisk klub (efter Ståle Solbakken), og han var det store navn, der skulle bære klubben videre fra en position, der på flere punkter minder om i dag. Han var totalt fejlcaset. Den rolige mand var slet ikke forberedt på en af de fælder, der altid lurer om hjørnet for FCK, nemlig at holdet kollapser uden tydelig ledelse både på og udenfor banen. Roland Nielsson kollapsede i øvrigt også efter turen i FCK. Først tog han orlov fra fodbold, siden kom han så småt i gang og er nu u17(!)-landstræner i hjemlandet.

Jeg ser det selvfølgelig som et kæmpe tab, hvis/når Ståle Solbakken smutter. For mig kan han blive til han går på pension. Det vil være godt for begge parter. Men hvis det er som det forlyder, at hans familie gerne vil have ham hjem til Norge, så er der nok ikke det store at stille op. Og a-landholdsstræner for sit hjemland er bestemt noget af det største, man kan opnå, uanset holdets nuværende niveau. Han kan jo se det som et genrejsningsprojekt. Jeg frygter lidt at Ståle Solbakken - i rollen som manager - udpeger en eller anden han har set sig varm på rent fodboldfagligt, Kasper Hjulmand f.eks.
Matias@

Roland var en fejl, men det var godt nok en ramponeret trup han overtog, Anton, wendt, Pospech tøffede afsted på en fri transfer, Grønkjær stoppede, Kvist blev solgt, og Zanka blev langtidsskadet.

At CV valgte at hente Pape, Grindheim, Mos og Thomsen var ikke den helt store hjælp
“Before you diagnose yourself with depression or low self-esteem, first make sure that you are not, in fact, just surrounded by assholes.” ― William Gibson 12-8
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg er fint klar over historikken, men det ændrer ikke på, at Roland Nilsson - før alt andet - meget tydeligt ikke havde karakteren til at være FCK-træner.
moderator
Roland var en forfærdelig træner, og det var vildt, CV kunne ramme så langt ved siden af skiven. Det lykkedes ham dog at overgå det ved ansættelsen af sig selv. Det kostede ham formentlig også tilliden fra bestyrelsen. Uagtet, at CV har gjort meget for FCK, så var det rigtig godt, at han forsvandt ud af klubben. Hans transfers i den sidste periode var håbløse, ligesom han i den grad fejllæste en kultur, der ellers var enormt tydelig at få øje på.

David Nielsen mangler selvfølgelig erfaring fra lignende niveau, men han har karakteren, kendskabet til FCK, og så har han i den grad ambitioner. Helt enig i, at han vil være et enormt sats, men det vil enhver anden træner også. Rutine og erfaring er ingen garanti for succes, og jeg ser ingen anden dansk træner, der er aktuel. Hjulmand har jeg ingen fidus til lige nu, selv om han nyder stor respekt.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
David Nielsen er den eneste i Superligaen, som jeg kan se som træner eller manager i FCK. Han vil dog stadig være lidt af et sats, men dog et sats, jeg helt klart er villig til at prøve af.

Et hurtigt kig i artikeltråden ang. mødet med den norske repræsentant, så ser jeg navne som Allan Kuhn og Jakob Michelsen. Jeg ved godt, at vi ikke kan forvente voldsomme navne, men hvis en af de to bliver præsenteret som afløser for Ståle Solbakken, så bliver jeg godt skuffet.

Kasper Hjulmand kunne sagtens være i overvejelserne hos Ståle Solbakken. De har vidst altid haft tæt kontakt. Jeg kan bare ikke se ham passe ind i FCK. Tværtimod.
[i]Dress like you listen to Sinatra and act like you listen to Pac.[/i]
moderator
Jakob Michelsen er ret dygtig, så ham vil jeg ikke være helt afvisender over for. Kuhn er et stort nej tak.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Allan Kuhn? For det første tvivler jeg meget stærkt på, om han har evnerne og idéerne til at skabe eller videreudvikle et stærkt FCK. For det andet var han ved at gå til af stress pga. et par måneder i Malmø FF uden den store succes - han havde ventet mere tålmodighed og forståelse. Det kommer ikke til at ske i FCK.
Annonce