Er der en der kan forklare mig hvad det rent faktisk er Parken sport og entertainment har investeret i? Så vidt jeg kan se har man ikke købt de her ´e sports hold´ ( det var omkring 4 stykker der var investeret i tror jeg)
Men hvis man ikke har købt holdende... hvad har man så købt? Jeg kan godt se at det er et kæmpe marked, der har gigantisk potentiale men jeg forstår sku ikke den branche og deres tal. Seere er vist en andet begreb end i f.eks. fodbold og kan umuligt være ligeså meget værd.
Man køber ikke holdende. Oprindeligt er det organisationer der skriver kontrakt med disse spillere, og de spiller så under organisationens navn, med sponsore, puplic relations og hvad der ellers høre med. I dette tilfælde ville det så være FCK der skriver kontrakt med spillerne.
Indtil videre har man ikke offentligt gjort noget, det skyldes (rygterne på reddit og hltv) at dignitas stadigvæk har kontrakt på disse spillere indtil 31. december. Herefter kan de "transfer frit" skifte til en anden organisation/hold. Ifølge rygterne skulle det være så godt som hjemme at FCK henter dem og der florere en leaked kontrakt, men lige præcis den skal man nok ikke ligge for meget i. Her fremgår det at hver spiller modtager imellem 75-110k om måneden, hvilket vist er rimeligt standart på det niveau.
Det er ganske vist ikke traditionelle tv-seere som sådan, men tallene er nu reele nok, de store turneringer bliver streamet gratis ud til hele verden, hvor nogle dog vælger at støtte disse ved at købe medlemskaber osv. Generelt bliver Counter strike også streamet i stor stil, hvilket FCK sagtens ville kunne lukrere på, da der kan være gode penge at hente her.
Det er alligevel mange penge der bliver brugt her, og det virker ikke til at man har tænkt sig at stoppe med at poste penge i det efter den første store sum.
Hvis de 10 millioner er rigtigt sat, er det en utrolig billig måde at markedsføre sig selv på i hele verden. Som peanuts nævner snakker vi om et publikum på flere hundrede millioner mennesker. I den sammenhæng er det små penge.