Jeg har ikke set højdepunkterne som du, Schelden, så jeg ved ikke om der er pyntet på det.
Fischer havde tredjesidste fod på målet, hvor Falk erobrer og han overtager bolden.
Fischer spildte en række kontrachancer og fine opspil, ved at være ubeslutsom eller forceret i sine aktioner. Han havde i flere tilfælde en én mod én i eller omkring feltet, hvor han enten venter for længe med at udfordre eller træder helt ukarakteristisk i bolden. Andre gange ville han tydeligt til afslutning og gik ind i banen, blot for at drible sig ind i to-tre mand og miste bolden.
Attituden var opgivende efter noget tid. Tilbageløbene blev, efter at være disciplinerede og intense i 1. halvleg, langsomme og uinteresserede, to gange måtte Wind ned at dække af. Da han blev skiftet ud begyndte han ifølge kommentatorerne at reagere fysisk udad mod bænken og skuret (eller hvad man nu kalder det), for derefter at sidde med hovedet begravet i hænderne eller under sin træningstrøje.
Min værste frygt er at alt det, der skete på bænken delvist er frustration, hvilket er okay, og delvist for kameraerne, hvilket indikerer at fokus er på ham selv og på at vise alle andre, at det var langt under hans standarder. Det kunne alle se. Er man professionel, så hanker man op og leverer det basale løbearbejde, istedet for at slå op i banen.
Jeg skal ikke gisne om hans fysiske forfatning, men det kan også spille ind.