Redigeretfre 16. aug 2019
Sten Grytebust: 6
Har intet andet end dødbolde at hive ned i dag. Og dem havde han mere end svært ved.
_______________________________
Karlo Bartolec: 8
Sotirios Papagiannopoulos: 8
Victor Nelsson: 8
Bryan Oviedo: 7
Forsvaret havde egentlig fint styr på kampen i dag. Reelt havde de ikke meget at lave, og skal de hakkes ned for hver deres enkelte hjerneblødning igennem kampen, så sker det skidt ud. Karlo Bartolec var slet ikke nok med offensivt i første halvleg, men spillede sig op i anden. Derudover har en fin assist, som selvfølgelig belønnes. Bryan Oviedo er ikke der, hvor han skal være. Det håber jeg i hvert fald ikke. Der er ikke forskel på ham og Pierre Bengtsson. Sidstnævnte har måske ligefrem spillet sig lidt op, siden Bryan Oviedo faktisk er kommet til klubben. Bryan Oviedo havde en klassetackling, som vel egentlig alene kunne få ham op på et lille ottetal. Jeg fastholder dog syvtallet. Jeg vil foretrække, hvis han gider hakke den af helvede til, i stedet for at drible rundt i bagkæden, som han gjorde i dag.
_______________________________
Pep Biel: 6
Jens Stage: 7
Carlos Zeca: 9
Rasmus Falk: 8
Pep Biel havde ikke meget succes med noget som helst. Han er stadig grøn, så jeg vil ikke falde dom endnu, men han ligner ikke en, der har tænkt sig at brænde ligaen af. To gode aktioner, men er derudover helt ligegyldig. Hvilket er skidt, når konceptet foreskriver, at alt skal komme fra kanterne. Jens Stage havde et par gode, defensive aktioner, men mangler meget teknisk, når kampforløbet er som i dag. Han har ikke ret meget at bidrage med desværre. Carlos Zeca spillede en stærk kamp, på trods af belastende afleveringer, som kostede kontraer imod. Han får fat i rigtig mange bolde, inden de overhoved kommer over midterlinjen mod FCKs mål. Det er virkelig en enestående egenskab. Rasmus Falk viste masser af tegn på lidt af dét, vi mangler at se på det her hold. Teknik og eksplosivitet. Det var lige ved og næsten mange gange, men han var trods alt en del af kampen. Modsat hans makker i modsatte side.
_______________________________
Jonas Wind: 6
Pieros Sotiriou: 6
Ingen af angriberne havde rigtig held med noget som helst. Jonas Wind lignede en, der ser frem til en længere pause nu. Pieros Sotiriou lignede sig selv. Dårlig i relationerne, langsom i tanke og handling, ringe positionering og manglende slutprodukt. Meget af det kan afhjælpes med et godt skud selvtillid, men jeg begynder at tvivle på, om han nogensinde får banket den selvtillid ind i kroppen igen i FCK. Det er egentlig synes, fordi jeg kan godt lide ham. Han er en god fyr.
_______________________________
Carlo Holse: UB
Viktor Fischer: UB
Pierre Bengtsson: UB
Jeg har egentlig lyst til at give Viktor Fischer 9, men det var trods alt ikke mange minutter, han nåede at have på banen. Han havde et stærkt indhop, hvor han nåede at sætte en masse tempo i bolden. Han vil så gerne, og han har tilpas kvalitet til, at jeg er sikker på, at vi nok skal se en masse mål og assist fra ham af i fremtiden.
_______________________________
Ståle Solbakken: 8
Får tre point i en svær udekamp efter at have spillet 120 minutter i midtugen. Det alene kræver et let på hatten, fordi det er sådanne kampe, man nemt kunne smide point i. Det er dog bekymrende, at FCK er så ringe til at åbne defensiver. Det går simpelthen så langsomt. Og det kan ganske enkelt ikke undskyldes med træthed, fordi det har været det samme fra start til slut i denne her sæson. Når man så samtidig har et hold, der gerne giver et par åbne chancer væk på individuelle hjerneblødninger, så er det sgu en farlig kombination.
_______________________________
Snit: 7,25
_______________________________
Dagens krammer: Pieros Sotiriou er så blottet for selvtillid, at jeg får det helt dårligt af at se ham på fodboldbanen. Allerede inden han går ind i sine dueller, ligner han en der ved, at han vil tabe den. Når han endelig får bolden, ved han, at han smider den væk. Han trænger helt klart til at komme ud og starte forfra. Jeg tvivler som sagt på, han finder den selvtillid igen i FCK.
Dagens vredesudbrud: Der var ikke så meget at blive decideret vred over, synes jeg. Jeg blev træt, da jeg for tredje gang på 10 minutter så Carlos Zeca gav en stor kontra væk, efter han havde smadret en bold i skidthøjde ind en Randers-spiller. Mads Kristoffer Kristoffersen er også altid garant for at få blodet bare lidt i kog. Han er så elendig en dommer helt generelt.
Dagens detalje: Det var ikke det rene tika-taka, vi så i dag, så jeg vil hellere vælge Emil Riis-håndtæmning. Det er sgu stærk tobak, at han laver den igen, efter han havde succes med det mod Brøndby. Det var imponerende at hverken dommer eller linjedommer så den. Omvendt så hverken jeg eller kommentatorerne den, så måske lettere sagt end gjort.
København.