Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg synes at Biel´s defensive løbepensum er ligeså ringe som Kusks var det.


Dette er igen et spørgsmål om tilvænning. Ståle har flere gange haft succes med, at forbedre indkøbte kantspilleres defensive kvaliteter, og jeg tænker umiddelbart at planen er den samme hos Pep Biel.

Fischer arbejdede jo heller ikke ret meget defensivt lige da han kom til klubben. Det gjorde Skov eller Verbic for den sags skyld heller ikke. Det er jo bl.a. derfor vi betegner os selv som en udviklingsklub :-)
Jeg synes at Biel´s defensive løbepensum er ligeså ringe som Kusks var det.


Men Ståle har også sagt at Biel er ikke er i topform endnu, og han ville ikke være den første der lige skulle lære at navigere i Ståles defensive systemer.

Jeg synes desuden at han har lidt Toutouth (I hans sidste sæson) over sig, man forsøger ofte at drible sig igennem, også selvom der står 3 mand klar til at tackle.


Det er jo også netop et udtryk for at han har troen på at han kan, men måske ikke har timingen helt på plads. For Toutouh handlede det om, at hans krop ikke kunne følge med, og for Pep Biel er jeg overbevist om at det handler om at han er i en ny klub og en ny kultur, og lige skal finde sig selv. Hvis han fx har været vandt til at man er mere mand mod mand, skal han lige vende sig til at finde nogle andre rum og måder at bevæge sig på, men det er altså også noget man kan lære.

Vi kan dog sagtens kigge på de helt basale evner samt tilgang til spillet.


Både og, når spillet går så stærkt, skal der ikke mange millisekunder til før alt ser meget værre ud end det er. Man kunne også have vurderet N´Doye´s basale evner og tilgang til spillet, i forhold til at han ikke kunne score i det første halve år han var her. Vil du også mene at det havde været en fair vurdering at sige at N´Doye ikke kunne finde ud af at lave mål baseret på det halve år?

Det er selvfølgelig tilladt at evaluere på, hvad man har set indtil videre og sige hvad man håber/forventer fremadrettet. Men det ER for tidligt at dømme ham ude. Det er muligt at han af den ene eller anden grund ikke slår igennem, men at påstå at man kan vurdere det nu, baseret på de sparsomme indhop han har haft under omstændigheder der på flere måder burde blive nemmere for ham, synes jeg er at overvurdere sig selv.
Fischer er stadig ikke vild for at arbejde defensivt.
Og så er der mange eksempler på spillere der ikke blev gode defensivt: Kusk kunne aldrig lære det, Thomsen er vel heller ikke en udpræget succes på den front, PPD, osv, osv.

Og så er vi tilbage ved prisen: Køber man en spiller til DEN pris(antager 25 mill.), der er 23 år, så ville jeg håbe at profilen ikke havde SÅ mange kanter at slibe på, som det godt kunne ligne at Biel har.

Bevares, jeg håber stadig at han bliver en succes, men der er en del at arbejde med.
QPR - Og ignorerer (u)tilfreds, så godt jeg kan.
Da vi solgte Skov skreg vi alle sammen efter en erstatning, da vi ikke mente Holse var klar til at tage over for Skov. Nu har vi købt en erstatning til små 30 mio. Og nu vil jeg helst have Ståle bruger Holse istedet for Biel. Det siger jo netop alt, tilvænning eller ej.
Kasper Kusk arbejder nu væsentlig mere defensivt nu, end før han skiftede væk fra AaB. Så et eller andet må han have lært hos Ståle.
Også selvom der til stadighed er AaB-fans, der forsøger at holde den myte i live.
KatarinaMariaSofia
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Nej det gør ikke. Det siger noget om hvordan han har præsteret nu. Og ja der er eksempler på spiller der ikke lærer det, og der er eksempler på spillere der lærer det. Det er også netop hele min pointe, man kan ikke sige at han ikke bliver god baseret på den ene måned.

Problemet ved at diskutere det nu, er jo at hvis han ikke bliver god tænker folk "Jeg havde ret, jeg er synsk" og hvis han bliver god har de glemt alt om det. I må mene hvad i vil, men jeg synes der er utallige eksempler på at det er for tidligt at komme med en endegyldig dom over en spiller efter en måned.
Både og. De garvede her i tråden (ikke mig, altså) plejer at have nogenlunde ret i forudsigelserne. Det er, for dem, nogenlunde til at se om en spiller passer til FCK og om de skal have kanterne slebet af, eller om de skulle have været smeltet helt om.

Bosse har ofte været en pisseirriterende gæst i tråden, når han har afsagt dom over nyindkøb med stor præcision.

Selvfølgelig er der da svipsere imellem. Det er jo også kun et debatforum.

fck-medløber.
Ligesom da alle var enige om at Papagiannopoulos aldrig kom i nærheden af at være god nok og nu alle er enige om at han er mere end god nok?

Jeg har bare ikke den samme opfattelse af andres evner til at ramme præcist, og slet ikke når den er baseret på et så skrøbeligt grundlag. Hvis man gætter og rammer rigtigt nogle gange, så er det jo ikke nødvendigvis en korrekt forudsigelse. Hvis man gætter på at spillere der ikke præsterer, ikke bliver gode nok, så er der jo en vis chance for at have ret, alene ved sandsynlighedsregning. Det regnestykke kan jeg også lave. Især hvis man så vælger at ignorere de tilfælde hvor man tager fejl. Jeg har dog også hørt for meget vrøvl og brok over situationer, spillere eller trænere der så har vendt situationen 180 grader til at hoppe i fælden.

For mig er det åbenlyst at han ikke er afskrevet fra at blive god nok til FCK, da der bare er så mange ting der kan forklare at det har set ud som det gør indtil nu. Hvis han om et år, ikke har rykket sig, så er det naturligvis noget andet, men en måned er dybt useriøst.
Nå det blev Hillerød i pokalen. Sportsligt og geografisk kan det jo ikke være meget bedre, selvom jeg håbede på vi ville trække Hvidovre, Fremad Amager eller AB. Synes generelt det er længe siden, at vi har trukket en "sjov" modstander i pokalen.
Hafnia
@tofod: Hvor er det du ser folk der afskriver Biel? Og som jeg fulgte med i tråden blev Papa heller ikke afskrevet fra dag 1 af, men først hen mod slutningen af sæsonen.

Folk rettede en væsentlig kritik af Papa, da han blev hentet som den erfarne, 27-årige der skulle stabilisere vores, mildest talt elendige, forsvar fra 17/18 sæsonen, og lagde ud med at spille rystende usikkert, busede på og virkede til at have meget lidt forståelse for den måde vi spillede på.

Forventningen til Biel er vel direkte proportionalt med hans prisskilt. Når man henter en spiller til den pris, er forventningen vel at han kan gå mere eller mindre direkte ind på holdet. Og det er langt fra tilfældet.

Og så er vi vel tilbage til den kritik der er blevet rettet mod Ståle flere gange af nogle i dette forum: Hvorfor er det åbenbart SÅ svært at lære at spille i Ståles system? Og det er nærmest ligegyldigt hvor godt skolet man er som spiller, da selv godt skolede spillere har meget svært ved at slå til i systemet.
At der så er nogle der hurtigere samler nok op til ikke at falde igennem eller faktisk spiller ret godt, fra dag 1 af, er undtagelser.
QPR - Og ignorerer (u)tilfreds, så godt jeg kan.
Annonce