Derudover var Pierre og Varela i klubben i forvejen, så de burde heller ikke have så svært ved at forstå spillestilen.
Det er da ligegyldigt om Pierre og Varela var her sidste år, eller for 3 år siden for den sags skyld. Ingen af spillerne var en del af idealopstillingen sidste sæson, men er det i denne = 2 ændringer ift. stærkeste opstilling.
Og så har vi været uheldige at få begge vores angribere skadet, men hvor mange trænere har lige muligheden for at erstatte dem så hurtigt og med så gode spillere? Tror ikke ret mange andre Superliga-trænere ville få lov til at have fem så dyre angribere i truppen..
Det er da ligegyldigt, om de andre trænere i ligaen har mulighed for at hente spillere ind på den måde vi har gjort - det har absolut intet med vores hold at gøre. Det ændre ikke på, at spillerne skal spilles ind på holdet. Uanset hvem vi så havde købt, så ville vi kunne mærke fraværet af Dame N´Doye og Jonas Wind, som qua deres (rigtigt) mange år i FCK kender spillestilen, mentaliteten osv. ud og ind.
Generelt synes jeg, du nævner alle udfordringerne, Ståle står med, men ikke alle de fordele, han har. Fx har han brugt rekord-mange penge på transfers, omkring 100 mio. Det burde da også kunne ses på en eller anden måde?
Det er muligt at vi har brugt mange penge i denne sæson - men vi har også solgt for det dobbelte.. Hvis vi kunne have hentet en 1:1 erstatning af Robert Skov for 30 mio. - så havde Hoffenheim sgu nok købt ham i stedet for Robert. Derfor må vi alt andet lige antage, at vores hold står svagere i år end sidste år, i og med der er "forsvundet" 100 mio. ud af truppen.
Derudover er det også værd at kigge på hvad vi har hentet. At vi giver 27 mio. for en 19-årig Victor Nelsson er jo ikke ensbetydende med, at han spiller som en der er 27 mio. værd. Prisen på Victor Nelsson er i høj grad præget af, at han kun er 19 og kan udvikle sig meget endnu - altså en udviklingsspiller.
Det samme gør sig gældende for Pep Biel. Han er 23 år, og er købt for den pris fordi han rummer noget potentiale som Ståle tror han kan forløse - det var bl.a. derfor at Celta Vigo også var efter ham.. Pep Biel er ikke købt som en færdigudviklet spiller, hvilket Ståle også gentagende gange har udtalt i medierne.
Og så snakker du om “overgangssæsoner” osv. Men der pointerer pyto jo netop, at FCM stort set har været igennem samme omgang som os: De har udskiftet et halvt hold,
FCM har da ikke i nærheden af at have skiftet lige så meget ud som vi har i denne sæson. De har mistet en rusten Kian Hansen, Onuachu, Wikheim og en gammel og slidt Jakob Poulsen.. 4 spillere? Vi har mistet det dobbelte antal spiller ift. startopstillingen, 8 stk.
spillet i Europa
Stop stop stop.. FCM har spillet 2 kampe europæriske kampe i år, i EL-kval. Umiddelbart tænker jeg ikke, at FCM den dag i dag lider fysisk af at have spillet 2 midtugekampe for over en måned siden..
Omvendt har vi i FCK spillet 7 europæiske kampe allerede, senest i torsdags..
Præmissen om at FCM "også" har spillet europæisk køber jeg sgu ikke på baggrund af 2 kampe, som efterhånden ligger mange uger tilbage. FCM har vel nok haft dobbelt så mange (rigtige og intense) træningspas end vi har denne sæson, som direkte konsekvens af vores europæiske deltagelse, og har derfor også meget bedre forudsætninger for at spille deres nye spillere ind på holdet.