@MadsLeb
Problemet er måden, du stiller tingene op
“Vi har skulle erstatte otte stamspillere!”
“Vi har skulle erstatte en spiller til 100 mio” (mener nu det var 75 mio. + evt. bonusser, men lad nu det ligge).
Måden, vi fik overbevist Robert Skov om at skifte til os i stedet for Mainz, er jo, at vi har en tradition om at lave gentleman-aftaler, hvor spillerne får lov til at skifte tidligere eller for mindre beløb, end de ville i andre klubber. Det samme skete med Varela og Pep Biel, der tog til FCK i stedet for større klubber, som de begge ellers havde tilbud fra. Det er også det, der gør, at mange gode spillere, fx Varela og Boilesen har affundet sig med at sidde på bænken i FCK i et halvt år, imens de har ventet på at stamspilleren skulle skydes afsted; At man ved, at man i FCK kan stole på de her gentleman-aftaler om, at folk bliver solgt på det aftalte tidspunkt.
Det er altså et vilkår i FCK, at spillere bliver solgt oftere end i andre klubber. Men det er jo også en del af grunden til, at vi har forholdsvis stærke afløsere klar på bænken - fx Varela for Ankersen.
Så i min optik kan man ikke både lokke spillere som Skov til, og så samtidig klynke, når de - som det jo var aftalen - skifter klub. Det er jo derfor, vi tiltrækker spillere af den kaliber i første omgang. Og derfor synes jeg, det er et stretch at sige, at det er forståeligt, at vi spiller så dårligt lige nu, fordi vi har skiftet ud på otte positioner. Dels fordi det er vores transfer-strategi, og dels fordi vi som regel har nogle kapable afløsere i truppen allerede.
I øvrigt vil jeg også påstå, at der er væsentlig forskel på at hente en spiller ind udefra og at få én ind, som allerede var i truppen, men der bliver vi tydeligvis ikke enige.
Og så drager jeg en parallel til FCM, fordi de er et eksempel på, at et hold kan spille godt sammen, selvom de har solgt halvdelen af holdet, så længe træneren formår at udnytte de spillere, han har til rådighed. Som pyto også nævner, er Marcondes et godt billede på det, da han allerede så ud til at have det som en fisk i vandet på holdet, selvom det blot var hans anden kamp.