Hvis du seriøst ser så unuanceret på vores spillestil, så tænker jeg at du skulle se nogle flere kampe. Vores taktik har så mange flere lag, end at smide en lang bold op på en stor angriber, selvom det selvfølgelig ikke kommer til udtryk lige pt.
@ MadsLeb
Du starter med at koge FCMs stil ned til noget simpelt, og så opponerer du mod det samme greb i forhold til vores stil. Det er lidt fjollet.
FCM formåede, modsat os, rent faktisk at skabe noget i det etablerede angrebsspil, og det tilmed med en midtbanekonstellation, der aldrig tidligere har spillet sammen. De formår at spille i mellemrum, at få spillet deres offensive profiler gode, samt at levere et fornuftigt genpres. Vi gjorde ingen af delene.
Jeg er enig i, at vores angrebsspil ikke udelukkende er en lang bold frem mod en stor angriber, men det dog et pokkers centralt element i Ståles koncept. Når den mulighed ikke er til stede, så har vi mere end svært ved at etablere noget fornuftigt offensivt. Det er jo bare at kigge på fra Randerskampen og frem.
De mange udskiftninger er jo en del af Ståles præmis at arbejde under. Han skaber endda selv den præmis. Man kan så undre sig over, at han i arbejdet med det taktiske ikke i større grad tager højde for det i implementeringen af systemet. Så er vi tilbage ved, at enten systemet, Ståle eller begge dele ikke er skruet ordentligt sammen.
Lige nu er der intet offensivt, der bare fungerer nogenlunde. Ståle famler i blinde efter en midtbanekonstellation. Er det Zeca og Stage centralt, eller Zeca og Falk? I højresiden fungerer hverken Falk, Pep eller Holse, og samspillet med Varela eller Bartolec er helt til rotterne.
I venstresiden roder Fischer rundt uden at ramme noget, der ligner et anstændigt niveau for en spiller med hans talent. Endvidere får han alt for sjældent spillet PB god.
Helt fremme har vi nok en af de mest uharmoniske angrebsduoer i nyere tid. Pieros, der slet slet ikke passer til holdet. Han tordner rundt, og pressr gevaldigt, men bliver på intet tidspunkt målfarlig. Santos tordner også rundt, men uden at man sidder med et indtryk af, at det er som et udslag af noget strukturelt. Ligeledes kniber det med de offensive output, men han er dog vores eneste målscore de fire seneste kampe.
Bevares, alt bliver bedre, når vores 34-årige ikon kommer tilbage, når den fortabte søn ikke ligner en kolos på lerfødder, eller når Daramys talent springer ud i fuldt flor.
Problemet er blot, at mens vi venter på noget af ovenstående, så buldrer FCM-toget afsted, og EL-gruppespillet venter nok heller ikke på sol og måne står i vatter.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.