Hvis vi skal sammenligne os med en klub angående transfer budget må det være Dinamo Zagreb. Sidste år brugte de €10m i alt og i år brugte de €4.5m i alt.
Desværre må Zagreb bare ses som et langt bedre hold pt end os.
Hvad bygger du det på? At de er kommet i Champions League i år, og vi ikke er?
Jeg ser på ingen måde Zagreb som værende et "langt bedre hold" end vi er, der er sgu for søgt, og der er efterhånden ved at gå dommedag i den i den her tråd.
Jeg er med på at vi pt. ikke ser ret gode ud, men man kan heller ikke bare ignorere at vi har 10 skader og at stort set alle i vores nuværende startopstilling er nye, og derfor ikke har opbygget de relationer til hinanden som vores hold normalvis har. Hvordan ville Zagreb klare sig hvis de havde 10 skader?
Skal jeg være helt ærlig, så er jeg
imponeret over, at Ståle har formået at kvalificere os til EL, slå en Superligarekord (bedste sæsonstart i Superligaens historie), og samtidigt kun være 1 points efter FCM, med tanke på at FCM kun har Superligaen at tænke på, alle de skader og den store udskiftning vi har haft i truppen.
Jeg glæder mig til vores profiler kommer tilbage fra skader, og vi får spillet holdet sammen - vores nuværende spillere har potentialet til at blive en af de bedste FCK-hold vi har set. Hvor holdet før har været bygget op på fysik og taktik, er dette hold bygget op omkring spillere som rent faktisk også har nogle tekniske færdigheder og som er bedre til at spille med bolden. Jeg er optimistisk på den lange bane for dette hold - dog bliver det hårdt ind til vinterpausen.