"Problemet for Zanka"
Jeg tror faktisk det er problemet for dig. Fordi han har haft nogle fine holdninger om fx homoseksualitet osv, så skal det ligge ham til last nu. Det er det du kalder blæse og have mel i munden, som vel egentlig er et ret syret udtryk her. Det er pludselig uhensigtsmæssigt at Zanka har en holdning om at homofobi ikke hører nogle steder hjemme?
Umiddelbart virker det til at alle godt kan se det er en nedtur situation som klubben har stillet sine spillere i. Dog har rigtig mange BIF-fans, som dig Bjarke og Cabra, den helt gratis holdning, at han bare skulle have nægtet, uden dog rigtig at tænke over hvilke konsekvenser det ville medføre for ham. Nu er konsekvensen at en masse BIF-fans fordømmer ham og ridder den høje moralske hest,mens de fleste andre nok tænker at det var en kedelig position at blive sat i.
Mon ikke trøjen blev udleveret kort før kampstart og han så dermed havde et splitsekund til at overveje sin fremtid ved fx at nægte at tage trøjen på? Konsekvenserne kan jo være enorme. Han spiller i et land hvor de mener at deres militæraktioner er helt på deres plads, præcis som man i England hylder krigsveteraner i forbindelse med Premier Leaguekampe og i USA konstant hylder militæret og der er der ingen der siger nej til eller bliver påkrævet at stå til ansvar for, selvom der unægteligt at mange uskyldige ofre forbundet med England og USAs krige.
Man burde bare holde tingene adskilt, men at begynde at pege fingre at Zanka her, er bare ret letkøbt.