Sikke et efterår. Det har ikke været kønt. Der har været mange problemer. Men nu hvor regnskabet kan gøres op, er vi et sted vi sikkert gerne ville være da sæsonen startede.
Pokalen gider jeg ikke bruge tid på, men Europa har været en meget blandet omgang. Vel egentlig kun udekampen i Kiev vi har været rigtig glade for. Men vi er der stadig når vi starter foråret op. Selvom stilkaraktererne ikke er imponerende, er det overordnet set meget tilfredsstillende at være hvor vi er i Europa. Det bedste af det hele lige nu er, et vi med Celtic fik en lodtrækning der gør vi de næste måneder kan drømme om mere end bare en prestigekamp.
I ligaen har vi præsteret et flot snit. Det ser bare ikke sådan ud når vi dels sammenligner med FCM der har endnu bedre. En anden grund til der blive peget fingre af holdet på trods af det høje snit er selvfølgelig igen stilkaraktererne. Vi har begejstret i meget få kampe, og tabt prestigekampene på udebane mod FCM og BIF med tynde indsatser. Nu er vi så i en situation hvor vi kun er fire point efter FCM. Det ingenting.
Inden en sæson hvor vi ved der er stor udskiftning, er målsætningen at komme i Europa og holde sig til ilden i ligaen. Vi er ikke bare kommet i Europa men gået videre fra gruppespil. Vi er også helt med i ligaen. Så intet at sætte på de tørre tal.
Det selvfølgelig de lidt blødere ting vi må forholde os til. Og være realistiske omkring.
Lidt poppet, kan man sige at Ståle skulle bygge en flyver mens den var i luften. Der blev skiftet en masse spillere før tid i sommers. Holdet der var designet til at peake i denne sæson blev splittet et år før tid. Det mindende om 2017. Skaderne mindede også om 2017.
Men er det en virkelighed vi skal vænne os til? Altså at holdet vil få endnu kortere levetid. At vi konstant er i en opbygningsfase?
Vi kan jo ikke i hver anden sæson stå sådan her. Så skal vores approach til tingene også tilpasses.
IFM Malmø kampen bestod vores bænk stort set af alle sommerindkøbene. Af dem har Stage og Nelsson trods alt spillet en del kampe og faldet OK ind. Ud over dem, er det vel kun Santos af udlændingene der i perioder har gjort os glad. Betyder det at vi med de forkortede cyklusser skal kigge mindre på eksotiske projekter der tager tid og mere på lokale spillere der hurtigt kan falde ind – men måske har en mindre upsite ved vidersalg?
Det er selvfølgelig ikke noget vi lige kan drage konklusioner om. Men ikke desto mindre tanker jeg er sikker på de gør sig i klubben.
Omkring foråret er jeg rimelig optimistisk.
Vores skadessituation letter og de nye spillere har fået en opstart hvor de kan lære og falde bedre ind. Europa kommer til at fylde mindre og FCM får pludselig et hårdere program, hvilket man ved at nærstudere deres resultater både i sidste forår og i dette efterår vil se de håndterer meget dårligere end vi gør.
Jeg kigger tilbage på sidste forår og ser masser af grund til optimisme i det der skete der. Vi hentede 13 point på FCM i de første syv runder af slutspillet. Fordi vi kun havde ligaen og de pludselig havde tæt kamprogram uden en masse bløde kampe.
Der er selvfølgelig en masse mellemregninger vi slet ikke kender endnu herfra og til tingene skal afgøres på banen i foråret. Så ingen grund til umodne gætterier. Så det eneste jeg konkluderer er at her dagen efter sidste kamp i efteråret ville jeg sætte mine penge på os som mestre hvis jeg skulle smide dem nu.
Remember, when you are dead, you do not know you are dead. It is only painful for others.
The same applies when you are stupid.