Redigeretsøn 19. jan 2020
Matias kan helt sikkert sige melde ind med noget klogt. Udover dét, repos har nævnt, så tror jeg også vores system har noget at skulle have sagt. Når man fra tid til anden får set nogle klip fra vores ungdomsafdeling, så er det meget klassisk FCK. Hvis bare førsteholdet også fulgte den tråd. Der er altså indarbejdet en struktur og et taktisk fundament, man træner spillerne op i. Præcis som det gør sig gældende i Ajax.
I modsætning til FCK, så virker det til, at Ajax har skabt et fundament med ufattelig meget luft i. Det ser ganske enkelt ud til, at det system og den struktur, man ønsker at praktisere i Holland, gør det nemmere at implementere unge, urutinerede spillere. I FCK omvendt virker det til, at strukturen gør, at samtlige elleve mand er i en konstant fare for at fejle. Backen er under massivt pres for at dække sin defensive post, fordi der ikke er en sekser til at dække af. Centerbacken praktiserer et eller uddødt zoneforsvar. Otterne skal være både Tobias Linderoth i positioneringen, Thomas Delaney i mand-mand og Claudemir i pasningsspillet. Profiler, man som udgangspunkt ikke finder til FCKs budget og nærmest umuligt som ung at kunne hoppe ind i og overtage. Angriberne skal kunne dominere som dybdeliggende, da de ellers ikke kan få bolden. Som angriber skal man selv skabe sig pladsen som retvendt med en åben chance. Det kræver virkelig evner at formå at placere sig i en målgivende situation som angriber i FCK. Det kan de fleste af seniorspillerne ikke engang finde ud af. Som kant kan man blive vejet for let, fordi de defensive løb ikke sidder i skabet. Derudover har man, lidt alla angriberne, et meget defensivt udgangspunkt. Altså, man modtager som udgangspunkt bolden et sted, hvor man er i en safe-zone og ikke kan udfordre. Det er alt sammen i modsætning til måden hvorpå Ajax har bygget deres struktur. Man er meget sjældent sendt afsted uden sikkerhedsnet. Kanterne er blevet til wings, backs får støtte fra sekseren, angriberen har et langt mere offensivt udgangspunkt og det centrale forsvar er prioriteret og accepteret som mere udsat.
Det kan sagtens være, jeg har fejlvurderet Ajax fuldstændig. Det er trods alt ikke meget mere end et par håndfulde kampe, jeg ser med dem i Holland per sæson. Jeg synes dog uanset at ovenstående passer på FCK. Kort sagt så har man bygget et system, som er ufatteligt svært at scoute spillere til indenfor budgettet i FCK og ligeledes implementere nye spillere i. Man kan næsten kun fejle og samtlige spillere ses som essentielle, hvis det skal gå op i en højere enhed. Går man på kompromis blot et sted, falder korthuset næsten.
København.