Bo Svensson har udtalt, at august skulle tilgås pragmatisk, hvor det udelukkende handlede om resultater, og hvor udtrykket og præstationerne ikke var i højsædet. Han har samtidig sagt, at når det er afklaret, hvorvidt vi skal spille endnu en europæisk kampagne eller ej, skal der i højere grad arbejdes med udtrykket.
Det glæder jeg mig rigtig meget til at se. Jeg tror også, vi i den kommende periode i højere grad kommer til at få et billede af, hvem der bliver foretrukket i bagkæden og på den centrale midtbane. Der vil selvfølgelig fortsat være rotation på grund af de mange kampe, men man får nok en bedre indikation af, hvem der er hans førsteprioriteter.