Men vi skal vel ikke bare vende det blinde øje til, når klubben, der trods alt, har indhentet os, opruster gevaldigt?
Er det ikke præcis det, som har gjort at vi står i den her situation lige nu.
Mange syntes det ville være træls med tyske eller skotske tilstande i Superligaen. Ikke her, vi har bare ikke udnyttet vores forspiring godt nok.
Vi skal ikke "vende det blinde øje til" - vi skal bare fokusere på os selv, og ligge al energi i at forbedre os selv - som vi altid har gjort.
Vi har stadig det største budget, og vi har stadig langt den bedste europæiske koefficient.
Hvad FCM gør er fuldstændigt ligegyldigt. Hvis vi/klubben begynder at bruge tid og ressourcer på at kigge på hvad FCM gør, så har vi mindre tid til at forbedre os selv.
Det er ikke derfor, at vi står i den situation som vi står i nu. Det er ikke fordi vi "har vendt det blinde øje til" - om vi havde kigget på FCM eller ej havde ikke ændret noget som helst ved vores situation i dag - de havde stadig solgt Sørloth m.fl, Brentford var stadig rykket op osv. osv. - det har intet at gøre med at vende det blinde øje til. Den her situation er selvforskyldt og selvskabt, bl.a. igennem håbløse ledelsesmæssige og strategiske beslutninger.
Fyringen af Ståle kunne forsvares - det erkender jeg. Men tidspunktet det skete på, måden det skete på, og det faktum at man ikke havde forberedt sig - overhovedet - med nogle afløsere - er det nok største selvmål i dansk fodbolds historie.
Alt den uro der har været i klubben lige siden Ståle blev fyret - det falder tilbage på dårlig ledelse. Havde man fyret Ståle i sommerpausen, inden man købte de spillere han ville have - så havde denne sæson set MEGET anderledes ud.
Havde man fyret Ståle i vinterpausen, så havde vi ikke skulle foretage så mange ændringer i stab, trænere, taktik og måden vi spillede fodbold på - midt inde i en sæson som gav en garanteret gruppespil. Enten havde Ståle løst problemerne, eller også kunne man have brugt tiden på at finde afløsere som stod klar og var forberedte.
Man valgte at fyre Ståle på det dummeste tidspunkt, samtidigt med man overhovedet ikke var forberedt på det, samtidigt med at man gjorde det på en så grim måde, at der i måneder efter var krig Ståle og klubben imellem i pressen. Den her farse har skabt SÅ mange problemer for os selv og så meget uro på de indre linjer i klubben.
Jeg fatter simpelthen ikke hvorfor, man giver Ståle lov til at købe så mange spillere - for at fyre ham så tidligt i sæsonen, og så hyre en træner som spiller på en helt anden måde, som de nyindkøbte spillere ikke passer ind i, og først skal til at lære. Det har skabt så meget uro på banen.
Jeg fatter det den dag i dag stadigvæk ikke, at man har valgt den timing og måde man har gjort det her på. Vi har udelukkende tabt på det.