Jeg vil prøve med de 3 positive og 3 negative:
Jess:
1. Vi har fået en mere “rolig” træner der ikke råber og skriger af spillerne, sparker til vandflasker og “tæver” vores assistenter når tingene ikke lykkes.
2. JT synes at have mere mod på at bruge talenter, såsom VK der har gjort det rimeligt i forhold til sin alder og den “kvalitet” vi har på bænken, hverken Oviedo eller Bengtsson har spillet bedre over en længere periode, så hellere satse på fremtiden end fortiden.
3. JT har i kampe fået holdet til at præstere ganske fornuftigt fodbold offentsivt.
1. JT har stadigt ikke fået stabiliseret holdet, der er for mange udsving, dårlige præstationer og forvirring i forhold til spillestil. Holdet er endnu ikke en sammentømret endhed på trods af at manden med hastige skridt snart har været i klubben i et år. Defensiven halter gevaldigt og ofte kan vi ikke score nok mål i den anden ende til at vinde fordi vi lukker 2 mål ind per kamp, der er ingen sammenhæng mellem kæderne i det defensive spil og vores pres fungerer i store træk ikke når vi taber bolden, hvilket resulterer i at en tabt bold med stor sandsynlighed ender med en målchance i vores felt. Derudover synes JTs høje pres og backkæde at være luret af de andre hold der har alt for let ved at skabe chancer imod os.
2. JT synes ikke at være hurtig nok til de taktiske ændringer og er generelt blevet udklassificeret af mange af de andre trænere i SL, han synes handlingslammet når plan A ikke virker og de taktiske ændringer kommer enten for sent eller er uhensigtsmæssige og uden positiv virkning på kampbilledet. Jeg erindrer ikke en kamp hvor JTs taktiske geni har vundet en fodboldkamp for os, så det er ofte profiler som Falk, Wind eller Fischer der må gå solo og redde dagen.
3. JT synes at have lidt problemer med at forstå hvordan man er træner i FCK, forfejlet ydmyghed i forhold til pressen, ansvarsafskrivelser og “proces” flosker synes at tegne en mand der er ude på dybt vand. JT har formodentligt forventet at det han oplevede i Belgien var mindst samme niveau som kunne mødes i FCK, forventningspresset virker stort for JT og han har ved flere udtalelser underspillet FCK på en “ufed” måde. Dertil er kammerateriet med FCM til at brække sig over, det er fint at have respekt for modstanderens bænk og trænerteam, men venskabelige klap og hyggesludder i 2 kampe hvor man er blevet “røvpulet” af modstanderen og ønske tillykke, ja nærmest “fejre” modstandernes sejr, det er uhyggeligt og giver mig kuldegysninger så jeg nærmest ryster i forargelse..