Redigeretlør 17. jul 2021
"DameNDoye, Linderoth, Sionko, Pospech, Mykland, Albäck som nogle af de etablerede spillere, eller Verbic, Oviedo (verion 1), Wendt, Augustinsson, Amartey som fornuftige talenter der allerede tidligt havde noget ekstraordinært der kunne videreudvikles i FCK.."
Dame N´Doye kom fra en bundklub i Portugal, Panathinaikos og sidst (på fri transfer) til Ofi Kreta. I de første klubber bankede han ikke ligefrem kasser ind på samlebånd - og endte også med at ryge af holdet og videre på fri transfer til Ofi Kreta - en absolut bundklub i Grækenland. Derfra scorede han en del flere mål og røg som bekendt til FCK. Isoleret set absolut ikke noget prangende køb - på papiret.
Tobias Linderoth var og er en typisk FCK-case, hvor man prøver at hente etablerede spiller hjem - på den sidste kontrakt. Andreas Bjelland, Mathias Zanka, Bryan Oviedo, Pierre Bengtsson, Viktor Fischer, Nicolai Boilesen etc. Dét med blandet succes. Jeg er stensikker på, at FCK har listen med diverse nordiske spillere, som opfylder de kriterier - Jens Stryger Larsen, Daniel Wass, Andreas Cornelius etc. Om den går op - og giver mening for begge parter - er en anden sag. Man har med garanti også kigget på Ola Toivonen tidligere. Det vil altid være en kamp med et eksotisk ophold vs. hjem.
Libor Sionko kom fra en rædderlig sæson i Rangers - og var da på papiret spændende, da han tidligt var blevet scoutet til en større klub, men derfra til at skulle antage, at han per definition er en højere hylde end eksempelvis et køb fra Fiorentina (AGF), forstår jeg ikke. Er det udelukkende på baggrund af den klub, han kommer fra (hvis vi leger det AGF), er det jo blot useriøst.
Zdenek Pospech kom fra et mesterskab i Sparta Prag - hvor han havde en sæson, hvor han mere eller mindre spillede rub og stub. Brændte ikke ligaen af med assist. Det var et på papiret stærkt køb dengang - han havde også haft en god sæson inde og var i udkanten af landsholdet - og nok ikke et sted, vi kan handle på den måde igen. FCK henter alt andet lige ikke etablerede spillere fra Sparta Prag - men kæmper nok i højere grad om spillere med dem.
Erik Mykland husker jeg dårligt, men han kom vist nok på en fri transfer - eller meget billigt - fra 1860 München. Han er vel lidt i stil af Tobias Linderoth/Andreas Bjelland-case - han skulle hjem til en sidste kontrakt. Ligeså Marcus Allbäck.
Ludwig Augustinsson, Daniel Amartey, Bryan Oviedo og Benjamin Verbic er alle købt fra ligaer eller klubber, der er lavere rangerede end FCK og Superligaen. Groft sagt kommer de alle sammen fra AGF - og er meget sammenlignelige med de handler, FCK har lavet, som du kritiserer voldsomt, de sidste par år. Jens Stage, Kevin Diks, Kamil Grabara, Pieros Sotiriou, Anrija Pavlovic etc.
Jeg spørger igen: Hvad er problemet i at hente fra Superligaen - og hvilket niveau burde FCK hente spillere fra? Af dem du nævner, er de fleste fra en decideret lavere hylde - bunden af den græske, midten af den svenske, sub-top af den slovenske etc.
København.