Vores største problem er midtbanen. Om træneren hedder Ståle, Thorup, Guardiola eller Klopp, så ændrer det ikke på, at vores midtbane ikke evner at kontrollere kampene. Den er simpelthen for ringe afstemt.
Zeca er måske nok anfører, men, som tidligere skrevet, så er han en hæmsko for holdet.
Han er nu på sin femte sæson hos os, og med ham har vi vundet ét (1!) mesterskab. Al skylden er selvfølgelig ikke hans, men han er en gennemgående figur i samtlige sæsoner, og har aldrig på noget tidspunkt bidraget med kontrol, overblik og ro.
Tværtimod er han det modsatte; panisk, ukontrolleret og urolig. Det kan være fedt at se på, for der er masser af attitude, men går bare ikke, når det gentagne gange koster sportsligt.
Jeg holder stadig på, at han bør sælges hurtigst muligt, og erstattes med en helt anden type.
Endvidere fungerer Falk simpelthen ikke på en tremandsmidtbane i den nuværende konstellation. Vi bliver for lette at spille igennem, og fysisk taber vi for ofte slaget om midtbanen.
Mht. Wind, så sælg ham, hvis det rigtige tilbud kommer. Hvis Thorup vil have et hidsigt genpres, så er Wind ikke den rette type. Han er alt alt for langsom til netop den del. Jeg begriber ikke, at man ikke arbejder intensivt med hans hurtighed. Det er altså noget, der kan forbedres ligesom andre fysiske parametre.
Mod AaB var det egentlig kun Daramy og Kamil, der set over 90 min., leverede en godkendt præstation.
Resten havde for mange udfald, og svigtede i afgørende situationer. VK mangler stadig en del, og Ankersen er faldet i niveau. Når vores backs ikke kan dominere, så bliver vi for lette at dæmme op for. Kevin Diks bør starte inde mod Silkeborg.
På plussiden, så er transfervinduet stadig åbent, og PC har givet udtryk for, at der kommer forstærkninger. Vi har fået skåret noget af det overskydende fedt væk i form af Thomsen, Bjelland, Kaufmann og Varela. Bartolec, Oviedo, PB, og en målmand skal stadig væk.
Spørsmålet er, hvem der hentes? Spøger Zanka i kulissen, er linjen til JBL stadig varm, eller satser man på Aron Dønnum?
Har Thorup og PC observeret problemerne på midtbanen, og overvejer man forstærkning her? Det tvivler jeg desværre på.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.