Jeg kan ikke forstå, at vi på dette tidspunkt ikke har fået mere fart ind i holdet. Det er kun - understreger kun - Daramy, der kan flytte spillet alene ved den egenskab. Det er bydende nødvendigt at få tilført. Jeg er enig i, at Zeca ikke ligner en, der kan give holdet et løft, og at dette er et stort problem for samme, men jeg vil faktisk mene, at den manglende fart er et endnu større problem. Det er helt essentielt, at kunne udfordre ad den vej. Jeg mener, vi skal have 2-3 hurtige folk ind. Jeg ved godt, at folk kan hidse sig lidt over det niveau, mine "targets" er på pt., men jeg tror de ville kunne gøre en positiv forskel. Vi skal have en venstrebenet med skud i støvlerne til højrekanten. Allan Souza har tidligere været nævnt, og ham kan jeg - dengang som nu - godt se fidusen i. Vejle er i øvrigt ved at købe en ny kantspiller, så måske sker der noget. Vi skal også have mulighed for en hurtigere back i venstre side. Jeg har tidligere nævnt George Cox i Fortuna Sittard, og gør det gerne igen. Han ville kunne flå den side i stykker med Daramy som makker. Og Daramy skal blive, om det er muligt. Jeg har tvivlet på, om han kunne tage de nødvendige skridt i den rigtige retning, men jeg har ladet mig overbevise af hans mesterskabsslutspil, u21 EM og hans opstart denne sæson. Selvfølgelig, smides der en gigantsum for ham, må han videre. For alles bedste. Derudover skal truppen tilføres mere fart i det centrale forsvar, så vi kan stå lidt højere.