Det er den gbm. Uanset om den bog måske strækker en teori lidt vel langt så er pointen om, at fodboldspillere er mindre homogene end man anser dem for og derfor træner dem som, rimeligt velunderbygget så vidt jeg husker? Og i den henseende er det bare værd at huske på at one size virkelig ikke fitter all i ledelse, heller ikke fodbold.
Når man så er i en branche hvor konkurrencen om den rigtige arbejdskraft er så vanvittig som den er, giver det mening at have plads til flere typer. AC, Kjær, Braithwaithe, Delaney og Damsgaard på landsholdet er en fint ekempel for forskellige typer der performede samtidig.
Så, præststiooskontrakter kan fint være det rigtige for mange, men næppe for alle i en trup - og så er det ret ensidigt at ønske der bare er flere af dem.