De første 30 min. er noget af det ringeste, jeg har set. Vi blev spillet ud af Parken på kryds og tværs, og havde absolut intet modtræk. Allerede der burde Rolle have flået TK ud, for han er den primære årsag til vores kollaps. Han udstråler ugidelighed, nipseri, frugt for modstanderne og er helt og aldeles uduelig.
Det er muligt, vi har nogle skader, men det verdens dårligste undskyldning. Bænken burde have været så rigelig bred til at dække to-tre skader.
Rolle bærer selvfølgelig en stor del af skylden, for han har en ekstremt passiv og opgivende udstråling. Det er muligt, han ikke er sådan, men sådan virker han. Gang på gang er indstillingen helt til rotterne, og nu begynder det, som forudsagt, at blive straffet eftersom de øvrige hold har set, vi er ganske ordinære.
Den største synder er dog CV, som jeg tidligere har rost. Han har virkelig skidt i nælderne, og har, pånær LJ, ikke lavet en eneste godkendt transfer. Det er en katastrofe, og pilen peger i den grad på CV. Han har fuldstændig fejllæst situationen.
Det er igen og igen blevet påpeget, at spillere der er gode i Tippeligaen og Allsvenskan ikke nødvendgivis er gode i Suppen. Dertil er niveauforskellen på ligaerne alt for stor. Sammenholdt med hans spin om andre markeder som Holland, Portugal etc, så stod man idag tilbage med et midterforsvar fra Allsvenskan, der var fuldstændig overmatched mod FCNs offensiv, der, modsat møverne i Norge og Sverige, formår at kombinere i højt tempo.
Til sidst selvfølgelig stor ros til FCN. De spillede flot, og vandt fuldt fortjent. Deres defensiv er blevet rigtig god, og deres offensiv koncept gennemsyrer holdet.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.