Det er en lidt tynd kritik af os kritikere. Ingen påstår at CVs job er let, eller at han bare skulle have gjort ditten og datten, så havde overgangsfasen kørt gnidningsfrit. Alle er klar over, at hvor der handles, der spildes, og at det er forbundet med en stor usikkerhed, at bevæge sig i så skrøbeligt fag som prof. sport. Men det er jo netop også derfor, at det undrer os tilhængere, at man frasorterer kendte, vigtige værdier, når man skal finde de rette personer til at bære konceptet videre. Og det burde være tydeligt for enhver, der har fulgt FCK, at stærke ledere og tydelighed er en nødvendighed. Konceptet er, i trænerhenseende, blevet udviklet af Roy Hodgson og Ståle Solbakken. Hans Backe formåede aldrig at bygge på, selvom han havde alle forudsætninger for det, og derfor gik holdet fra slemt til værre i europæisk sammenhæng, mens han sad ved roret. I den periode var NCH også nødt til at gennemføre en "kulturrevolution" i form af sommeren 2005s transfer-svingdør, hvor alle de spillere, der ikke gad, ikke var voksne nok til at spille for FCK, ikke var prof. nok, måtte ud, og erstattes med ærgerrige og professionelle spillere, hvoraf et par (Michael Gravgaard og Marcus Allbäck) havde de lederevner, holdet havde brug for, til at supplere Tobias Linderoths rolle.
Så man er godt klar over, at de værdier, skal være til stede, for at få holdet til at fungere. Og jeg troede at man med Ståle Solbakken havde fundet ud af, at den værdi også skal være til stede på trænerbænken. De første bange anelser om, at man ikke havde taget ved lære (eller nok rettere, bare overvurderet konceptets stabilitet), var ved udvælgelsen af Zanka som anfører. Han virkede, på sin egen måde, ligeså lidt klar til den opgave, som Bo Svensson og Hjalte Nørregaard.
Så man er godt klar over, at de værdier, skal være til stede, for at få holdet til at fungere. Og jeg troede at man med Ståle Solbakken havde fundet ud af, at den værdi også skal være til stede på trænerbænken. De første bange anelser om, at man ikke havde taget ved lære (eller nok rettere, bare overvurderet konceptets stabilitet), var ved udvælgelsen af Zanka som anfører. Han virkede, på sin egen måde, ligeså lidt klar til den opgave, som Bo Svensson og Hjalte Nørregaard.