Jeg er begyndt at blive i tvivl om, hvad vores offensive identitet egentlig er. Det virker for nemt at lukke os ned centralt, og så bliver vi tvunget til at spille den bredt til Peter Ankersen, der både er uvenner med bolden og ikke tager gode/hurtige nok beslutninger.
Hvis vi skal ende med at spille den bredt hver gang, så vil jeg rigtig gerne have Mukairu ind, og så er det ham, der skal have kridt på støvlerne ude på kanten, og så kan backen i den side træde lidt mere ind centralt i banen for at skabe 1-mod-1´ere til Mukairu.
Jeg er ikke fan af, at backs altid er dem, der skal holde bredden og får bolden, for udfordringer er sjældent deres force. Ellers havde de nok spillet kant. Jeg tror godt, at et Boilesen/Mukairu-makkerskab kunne være rigtig godt.