Jeg tillader mig lige at stikke næsen lidt ind i debatten om Kent Nielsen.
Jeg er temmelig enig i mange af pointerne.
Kent Nielsen rykkede også Silkeborg ud af Superligaen i 2020 i sin første sæson. Han vandt ikke sine første 12 kampe.
Det tager tid at bygge et kollektiv op og det kræver tro fra ledelsen som han siger Silkeborg har.
Med til historien om nedrykning skal dog også lige nævnes, at det var Michael Hansens trup han overtog. En trup som på ingen måder var gearet til Superliga, hvilket tydeligt kan aflæses i startopstillingen for de første kampe. Der er ganske enkelt ikke en eneste tilbage, som startede inde dengang.
Selv forstærkningerne (Romo, Luijckx, Moberg, Lesniak og Hebo er jo ude igen).
Til sammenligning kan man jo kigge lidt på de spillere som Kent har hentet til eller rykket op fra U19:
- Nicklas Helenius
- Nicolai Larsen
- Mark Brink
- Tobias Salquist
- Anders Klynge
- Joel Felix
- Robert Gojani
- Oliver Sonne
- Lukas Engel
- Rasmus Carstensen
- Sebastian Jørgensen
Der var også en halvårig leje af Patrick Gunnarsson.
De eneste spillere der ikke er braget igennem er Thordarsson, Tengstedt, Oggesen, Røjkjær, van Bladeren, Marcussen, Calisir og Wessam (som jo havde noget hjertesygdom).
Han har en meget meget høj hitrate på sine implementeringer. Han og den sportslige ledelse er virkelig in sync, og jeg tror en stor del af succesen ligger der - og ikke kun i trænerens kompetencer.