Uagtet, hvem FCM må undvære på søndag, så har de en mental fordel. Jeg er spændt på, hvordan vores spillere håndtere presset. Der var brugere herinde, der allerede mente, vi var mestre for et par uger siden, selv om matematikken sagde det modsatte. Gad vide om, spillerne har set det samme for sig?
Momentum er i den grad skiftet, og det er Thorups opgave at svinge det over på vores side igen. Jeg tvivler på, han og spillerne har det mentale overskud, der skal til. Det har været tydeligt længe, at Roony skal på bænken, at Babacar ikke fungerer, at Ankersen ikke er god nok, samt at Diks ikke kommer til sin ret i venstre side.
Samtidig er jeg kritisk over for Rasmus Falks evne til at være afgørende, når det spidser til. Han var været ringe de seneste kampe, og når hans afleveringsspil ikke fungerer, så kommer vi på bagkant.
Pep Biel var god mod BIF, men ellers har han været temmelig usynlig. Generelt har vi for mange spillere, hvis formkurve er nedadgående, mens FCM har det modsatte. Det bliver formentlig afgørende.
Hvem skal vi så sætte vores lid til på søndag? Vores midterforsvar og Grabara skal i hvert fald levere, ligesom Lerager skal løbe solen sort.
Lige nu hverken spiller vi, eller har udstråling som et mesterhold, og jeg kan simpelthen ikke få øje på, hvordan vi skal løse de resterende kampe rent offensivt. Der er ikke tegn på, at spillere fra bænken kan være afgørende; NJ, Mukairu, Bøving etc. er ikke spillere, der kan afgøre kampe.
Hvis de to næste udekampe tabes, så er mesterskabet nok væk, og udover, at være en stor nedsmeltning, så må den sportslige ledelse også kigge grundigt på holdet og dets mangler. Hvis man endnu engang forsømmer at hente en central midtbanespiller, så er det håbløst.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.