Grabara skal helst ingen steder. Nu har vi endelig fået en form for fundament i defensiven, og det er han en væsentlig del af.
Resultatet i Herning i går var godt en gave. Nu har vi vores buffer tilbage, der betyder, at vi, medmindre FCM går målamok, er én sejr fra mesterskabet. Jeg er ikke helt overbevist om mesterskabet endnu, og det skal være matematisk sikret først.
Præstationen mod SIF blev talt vel rigeligt op. Vi skaber stadig ikke voldsomt meget offensivt, og kampen i Randers bliver formentlig over samme skabelon som hidtil. En masse tilløb til noget, der aldrig rigtig bliver farligt. Et andet element er vores manglende evne til at blive farlige på dødbolde. Vores hjørnespark er rædselsfulde, og ender i ingenting.
Jeg forestiller mig, Thorup går med samme opstilling som mod SIF, hvor Khocholava erstatter Boile. Det fungerede fint med Haraldsson, men uden at være decideret prangende.
I Onside i aftes havde Kenn Ilsø nogle fine pointer omkring vores savn af en nier, der kan holde fast i bolden. Den fart vi har bliver ikke sat i scene, når hverken NJ eller Babacar kan holde fast i bolden. Han viste nogle klip med NJ fra BIF-kampen, der understregede, hvor dårlig en signing han er.
Nu har BIF stukket en kæp i hjulet på både os og FCM, og jeg har fornemmelsen af, at vi har flere twists and turns til gode endnu. Det letteste vil selvfølgelig være, vi går ud, og brænder banen af mod Randers, men det sker næppe.
Yderligere så er faren, at vi har en masse vigtige spillere i karantænefare. Hvis Vavro, Falk og Biel rager gule kort til sig, så risikere vi at stå mod AaB, der kæmper for europæisk deltagelse, i en afgørende kamp i Parken med en hold, der er temmeligt langt fra idealopstillingen.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.