Jeg er i chok over, hvordan flere af jer anser det som værende formålstjenligt, hvis Vavro og Khocho starter inde på samme tid. Da de gjorde det i løbet af foråret blev deres manglende evner i det opbyggende spil jo udstillet, OGSÅ Vavros, selvom han sommetider smider en voldsom diagonal bold. Staben og spillerne har længe snakket om at skulle dominere mere på bolden, og det kan vi så sandelig ikke gøre, hvis de to skal starte inde samtidig. Som en anden bruger også påpegede, så blev vores spil voldsomt hæmmet og letlæseligt, hvilket resulterede i, at modstanderen blot behøvede at mandsopdække Falk, og så begyndte vi at spille på lange bolde, hvilket vi ikke havde/har 9´eren til at kunne praktisere.
Dog ville den konstellation af Vavro og Khocho være ganske fin i Europa.