Snak

Mere indhold efter annoncen
@Matias

Jeg kan huske at Ståle fortalte at gode angribere var de sværeste at finde fordi de er så eftertragtede og når man endelig fandt en var de der kun i en halv til hel sæson fordi man fik et bud der var for stort til at afslå.

Og jeg tror faktisk det er et reelt problem.

Hvis vi lige leger at alle herinde kunne være FCK Sportsdirektør.
Er der så nogle herinde der ville kunne finde en angriber man var sikker på ville kunne score +20 mål på en sæson for FCK?
Lad os sige at man maks kunne give €7m for en.

Jeg har svært ved at finde en.
Success is temporary loyalty is forever PS: Tag en tur i skoven 🌲 med Bo Henriksen når du er gnaven.
https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/pc-erkender-ser-paa-hvor-skroebelige-vi-kan-blive

Jeg synes ikke det lyder som om det er angrebet PC har mest kig på forstærkninger til, eller er det bare mig?
Artiklen er godt nok skrevet inden kampen i dag
Venlig hilsen
Er der så nogle herinde der ville kunne finde en angriber man var sikker på ville kunne score +20 mål på en sæson for FCK?
Lad os sige at man maks kunne give €7m for en.


Man kan vel aldrig vaere sikker, men derudover er der vel ogsaa en del plads mellem "en angriber der med garanti scorer 20 maal" og saa Khouma Babacar. Det maa altsaa vaere muligt saa resourcestaerke FCK er at have en bedre angriber i truppen.
Jeg har tænkt over det. Jeg kan godt lide at holde det kort, så her er min formulering af problemet - herefter lidt tanker.

Jeg synes at det er et kæmpe problem at samtlige af FCKs offensive indkøb af forskellige årsager ikke spiller. Det er jo ikke fordi vi ikke har købt dem!

Amoo
Mukariu
Maroko
Singh

Alle disse skulle jo gøre en forskel med hurtighed og offensivt udtryk. Så det er også noget af en opgave PC er på. Fordi spillerne er der jo! Som jeg ser det er der kun en vej.


Til kampen:
Og hvorfor skifter Thorup ikke både Orri og Babacar ind? Hvorfor kun en angriber?

Jeg ser kun en løsning: Spræng banken og kig ikke tilbage. 75 mio.
Toppen i SL er så tæt at alle points tællet.

PS: Er stadigvæk meget skuffet. Men det værste var nu sidste år i pokalen, det var så skidt.
Det var sgu sådan lidt en marginalkamp. Horsens var rigtig gode, men havde dommeren ikke været en idiot, eller havde Isak Johannesson sparket alle andre steder på chancen i første halvleg, ja, så havde vi også vundet stille og roligt.

Hele opspillet til Horsens´ mål er ongobongo med et flot aflæg og en rigtig flot afslutning til sidst. Det er sgu også uheldigt.

Som de fleste vist er enige om, var anden halvleg dog helt forfærdelig. Rasmus Falk gik ud for efterårssæsonen og banens bedste spiller, Hakon Haraldsson, løb tør for luft. Det er muligt at Marko Stamenic er god nok generelt, men i hans rolle i går var han meget langt fra at være god nok.
fck-medløber.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Orri Oscarsson blev i øvrigt ikke skiftet ind, fordi han ikke var med. Khouma Babacar blev skiftet ind i rendyrket desperation og med forventet udfald.
fck-medløber.
At Jess Thorup ikke er den rigtige træner for FCK, synes jeg efterhånden er tydeligt.

Nu er vi snart 2 år inde i hans tid som FCK træner, og vi har endnu ikke et klart og defineret koncept. Personligt ved jeg ikke, hvordan det er meningen han gerne vil have os til at angribe og skabe chancer, og det ligner heller ikke at spillerne ved til. Vi blev med lodder og trisser mestre i sidste sæson, men indtrykket var stadig, at spillet på banen vaklede, og vi ikke blev farlige på den sidste 3. del af banen. Hvordan kan vi efter næsten 2 år, overhovedet ikke have rykket os på dette punkt?

Jess Thorup er endnu engang ude efter kampen i går, og undskylde for en fuldstændigt uacceptabel præstation, som klubben "ikke kan være bekendt". Jeg er med på at man som hold kan have en off dag hvor tingene ikke fungerer, men i går var ikke bare en off dag - spillerne virkede deciderede umotiverede og lignede ikke nogle som gad at spille den kamp. Det absoluttet minimum må vel være, at man kæmper og gør alt hvad man kan, på de dage hvor det ikke fungere? Det er efterhånden sket (en del gange), at Jess Thorup ikke formår at sætte spillerne op til en kamp, og også efterhånden sket en del gange, at Jess er ude i medierne og undskylde for præstationen efter kampen. Det kan ikke passe, at det er nødvendigt en 3-4 gange, hver sæson...

For mig at se, er Jess Thorup alt for blød en træner - med Ståle (eller en tilsvarende træner med samme hårdhed/indstilling) tvivler jeg på, at vi ville have set en præstation som vi gjorde i går, dels fordi at spillerne ville have fået en kæmpe skideballe i pausen, og dels fordi at de alle samme ville have kæmpet røven ud af bukserne for at rette op på det, i frygt for konsekvenserne.


Dernæst kommer vi til sportsdirektøren. Jeg kan egentligt godt lige PC´s person til jobbet, men som kritikken gik på da han blev ansat, er jeg uforstående overfor, hvorfor man vælger en så relativt uprøvet sportsdirektør, fremfor at finde en sportsdirektør med erfaring fra en klub, som er på samme hylde (eller måske højere) end FCK. Ståle fik øredøvende kritik dyre fejlkøb, og jeg synes i den forbindelse at PC i alt for lang tid har gået under radaren - "fordi han er ny, fordi han skal have en chance, og fordi han skal rydde op efter Ståle". Nogle er pointerne er fair nok, men derfor skal man stadig bedømmes på det arbejde man har lavet.

PC har hentet:
Isak
Amoo
Grabara
Kocholava
Mukairu
Karamoko
Singh
Nicolai Jørgensen
Claesson
Diks
Babacar
Vavro

Et samlet pengeforbrug på 145 millioner danske kroner (dette foruden lønninger, agentfees mv.).
Ud af de 12 indgående transfers PC har lavet, er det vel reelt set kun Vavro (en rigtig Ståle transfer, med at hente en tidl. stjerne hjem), Grabara + Diks (spillere PC selv havde hentede til AGF med succes), og Kocholava (som klubben allerede havde forsøgt at hente under Ståle) som har haft succes.

Ståle fik enorm kritik for "scoutingarbejdet" - men faktum er jo, at alle de spillere som PC selv har været med til at scoute, ikke har været en succes - i hvert fald ikke endnu. Han har brugt 123 millioner kr. på at hente Isak, Amoo, Mukairu, Karamoko og Luther Singh. 123 millioner på 5 spillere, hvoraf det nærmest kun er Isak som får spilletid.

Selvom jeg siden start har været meget lunken over for PC som sportsdirektør, har jeg givet ham en chance, men tålmodigheden er i den grad ved at være opbrugt. Der skal nogle store transfers på bordet denne sommer, som forstærker truppen fra dag 1, ellers bør vi finde en ny sportsdirektør, da det pt. virker til, at pengene er blevet klattet væk i hidtil uset grad.
Er der i øvrigt en der kan fortælle hvad meldingerne helt præcist er om Falk og hvorfor han gik ud?
Enig Mads.. det ligner vi har en for blød træner og ingen plan..
Vi kunne måske hente han mestertræneten fra Apollon Limassol :)
Det er sku en tynd top the vi ikke kan slå en oprykker i åbningskampen, og vi var altså ikke markant farligere.. Horsens havde også chancer.. det er bare ikke godt nok over hele linjen.
Ingen af de problemer fra sidste sæson er løst.. spillet et stadigt for langsomt, ingen fart og akut mangel på en bomber det kunne give plads til resten.
Babacar viste i går hvorfor han ikke skal spille.
moderator
@ MadsLeb

med Ståle (eller en tilsvarende træner med samme hårdhed/indstilling) tvivler jeg på, at vi ville have set en præstation som vi gjorde i går, dels fordi at spillerne ville have fået en kæmpe skideballe i pausen, og dels fordi at de alle samme ville have kæmpet røven ud af bukserne for at rette op på det, i frygt for konsekvenserne

Men det er jo ikke rigtigt, hvad du skriver. Det skete jo mange gange under Ståle også. Det var samme problem, og det må på en eller anden måde være indlejret i klubben; at man ind i mellem føler sig i stand til at vinde på 80%.
I går var rædsom, og jeg har efter to år med Jess Thorup også vanskeligt ved at få øje på, hvad fanden han egentlig vil offensivt. Jo, det er meget spil i små rum, mange spil på tredjemand etc., men det bliver sjældent farligt.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Annonce