Snak

Lad mig give jer mit syn på PC. I min første kategori har jeg ´´AGF´´ spillerne. Det jeg mener med AGF er pris og det niveau man får til prisen.

Singh, 6m DKK
Karamoko, 10m DKK
Mukairu, 14m DKK
Babacar, transferfri

I min anden kategori har jeg fremtidsspillere.
De har hentet spillere til fremtiden, det har de også udmeldt. Et par teenagere der skal have tid, hvor det ikke er forventet de går direkte ind i start 11´eren.

Isak, 20-35m DKK (usikker pris grundet klausuler)
Amoo, 20-35m DKK (usikker pris grundet klausuler)

Så kommer vi til tredje kategori som faktisk forstærker holdet. Spillere der kommer fra en god sæson.

Diks, transferfri
Claesson, transferfri
Khocholava, 18m DKK
Grabara, 21m DKK
Vavro, 33.5m DKK

Fjerde kategori er leje aftaler.

Gabrielsen
Nicolai Jørgensen
Baldursson

Sidste og femte kategori er spillere til ungdomsholdene.

Galdur (Islandsk)
Thomas Miezan (Færørsk)
Simmelhack (Dansk)
Amundsen-Day (Norsk)
Guadagno (Svensk)
Tamas Szucs (Ungarnsk)

______________________________________________________

Salgene:

Wind, 90-100m DKK
Daramy, 90-100m DKK
Stage, 30-60m DKK (Mange klausuler)
Højlund, 20m DKK
Nelsson, 50-60m DKK
Fischer, 10m DKK
Varela, 7.5m DKK
Lüftner, 2.1m DKK
Bartolec, 1.8m DKK

______________________________________________________

Så kommer jeg til timing.

Salg af venstre kanterne Fischer og Daramy sommer 2021 hvor det eneste indkøb er en billig Luther Singh der skal kæmpe om pladsen med Bøving.
Efter et halvt år retter PC op på fejlen og henter Claesson.

Salg af angriberne Wind og Højlund, Januar 2022 hvor erstatningerne er en billig Karamoko og en gratis Babacar der kommer fra en sløj sæson i Tyrkiet + lejeaftalen af Nicolai Jørgensen der også kommer fra en sløj sæson.
______________________________________________________

Konklusion

Kategori 2-5 + salg er jeg tilfreds med. Her synes jeg han har gjort et fornuftigt job.

Der hvor jeg synes PC fejler er kategori 1 + timing. PC skal slet slet ikke erstatte nogle af de bærende kræfter med spillere der kommer fra en middelmådig sæson som også koster slik, netop fordi de ikke er forløst endnu.
Vi skal væk fra AGF stilen hvor man køber en lotto kupon og håber man skraber guld. Indtjeningen skal komme fra salg af akademi spillere

Når det er sagt. Hvis han i denne sommer henter de spillere som kommer fra en god sæson, men også er i den dyre ende og koster +25m DKK. Så bliver jeg meget tilfreds for det tyder på at han har indset at kategori 1 spillere ikke er vejen frem.

Hver gang jeg læser, at PC skal kritiseres i bund, ender resten af argumentationen med at pege på træneren. Men det er jo egentlig også lidt svært at vide. Er Babacar, Mukairu og Karamoko elendige fodboldspillere og dermed forfærdelige indkøb? Eller er de lige så elendige som resten af de spillere, som træneren stiller med - herunder de spillere, der var i klubben, før PC tog over?

Jeg ved godt, hvad jeg tror, men det er dybest set lidt svært at vide. Pointen om, at vi mangler fart, er dog ikke en jeg køber. Bevares, det ville pynte, men det ændrer ikke ved, at den trup er en, som enhver træner skal kunne hjemtage det danske mesterskab med - og også gerne med en pæn margen.

Jeg er godt og grundigt frustreret over tingenes tilstand. Tænk sig, at det snart er to år siden, Thorup kom til. Jeg synes egentlig, han har fået indført nogle ting, som jeg godt kan lide, og som jeg ser nogle konceptmæssige ting i. Eksempelvis har han erkendt, at vi skal have ekstra mand i området omkring den centrale midtbane. Han har også arbejdet med en mere bevægelig, teknisk stærk profil som angriber, hvilket (synes jeg) er super interessant. Endelig har han genopfundet Rasmus Falk i forskellige roller, hvilket - især som 6´er - også er ganske spændende, hvor han nok havde håbet at finde en Pirlo- / Frenkie de Jong-pendant i lokal målestok. Det har ikke helt virket, men tankerne er egentlig gode. Han har også eksperimenteret med 3-5-2 (5-3-2), som måske/nok er hans foretrukne formation, men det faldt med et brag, hvorfor han ikke har vovet at rode med det igen.

Når han nu har idéerne, et relativt pænt CV som træner, og en profil som er interessant for store, sportslige perspektiver, hvad er så gået godt, og hvad er gået galt? DBU fandt ham interessant i hele deres setup, og tildelte ham bl.a. u21 landsholdet, FCM fandt ham interessant for hele deres data drevne, moderne strategi (og han blev mestre med dem), Genk hentede ham, da de var regerende mestre i Belgien (det, synes jeg, faktisk er ret imponerende), FCK så/ser ham som træner i den sportslige ændring, man ville have post-Ståle Solbakken, og endelig har han vundet 1. division med Esbjerg samt pokalturneringen med samme, året efter.

Som tilhænger bliver det jo ved gisningerne. Vi er nogenlunde på bølgelængde herinde, naturligvis med de uenigheder i spil, som er udtryk for, at vi ser spillet på forskellig vis, har forskellige temperamenter, tålmodighedstærskler osv., men dog trods alt en rimelig enighed, bundet op på vores fælles ønske om, at FCK gør det så godt som muligt. Følgende er hvad jeg kan komme på, og det er både drevet af egne og andres observationer, historik og resultater.

Historie: Klubben er landets førende klub, har vundet flest mesterskaber (af nuværende ligaklubber), har den største økonomi, de største, sportslige ambitioner osv.
Det er en klub, som er bygget på et fundament af, at ville gøre tingene anderledes og bedre, end 80´ernes og start 90´ernes konkurrenter. Altså en klar vi-vil-gøre-det-bedre-erklæring, som i varierende grad blev opfattet storsnudet og arrogant. Projektet kunne ikke bære i dens oprindelige form, og det var Don Ø, som skabte fundamentet for det FCK, vi kender i dag. Altså en fodboldforretning som skulle drives netop som en forretning, herunder branding, større sponsorkontrakter, store økonomiske satsninger for at opnå langsigtede mål m.m. Han så dog også foretagendet som primært en fodboldklub, og det var dens interesser, som var omdrejningspunkt for hans fokus. Don Ø tegnede den profil, som det nuværende FCK stadig har. Han dyrkede de karaktertræk, som delte vandene. Arrogancen, det bombastiske, det anderledes.

København: Dyrkelsen af FC København som progressiv klub med større vingefang og større udsyn, passer godt til den by, den repræsenterer. Det ses også i mange andre sammenhænge; kulturelt, politisk, erhvervsmæssigt, hvor der kommer større og større skel mellem land og by, ift. hvordan man anskuer forskellige emner. Det er en by, som er let at dyrke sig selv i. Til gengæld er det ikke en by, som har en vanvittig stærk fodboldkultur på tilhænger-siden. Det er selvfølgelig hverken hele eller en ret præcis fortælling om København, men er det alligevel relevant ift. FC København? Ja, det synes jeg. For i et miljø med en relativt omfattende selvforståelse af, at være anderledes, i forståelsen bedre, end de andre, kan det være svært at holde jordforbindelsen. For selvfølgelig påvirker det spillerne. De bor midt i det. De er omgivet af folk i klubben, som er rundet af den kultur.

FCKs bestyrelse: Don Ø har overbevist mange investorer om, at FCK er en god forretning, og visse af dem, har sat sit i bestyrelsen og set FCK som primært det; en god forretning. Nu er Don Ø fortid, mens nogle af investorerne, som ser klubben mere som en forretning end en fodboldklub, er tilbage. Tingene kan sagtens følges ad, forretning og sportslige ambitioner, men til tider er de hinandens modsætninger. Eksempelvis hvis man arbejder med nogle økonomiske målsætninger, som er mere kortsigtede, end det sportslige projekt kan bære. Derudover; ligesom omgivelserne i et større billede, er fodbolddelen naturligvis påvirket af, hvilke værdier ejerkredsen og bestyrelsen har. Hvis fodbolddelen ikke er det absolut vigtigste, vil den møde udfordringer fra eget bagland, som kan være svære at overkomme. Ståle Solbakken kommenterede dette, og de kommentarer er jeg enig med ham i.

Ståle Solbakken: Som den suverænt mest vindende og indflydelsesrige sportslige aktør i FCK, vil Ståle Solbakken trække spor i år efter sit ufrivillige exit. Og det gør han derfor stadig. Ståle Solbakken havde, efter min mening, den helt rette profil til at bestride en sportslig toppost i FCK. Han "tjekker" på klubbens selvforståelse, dens omgivelser og ambitioner. Og samtidig har han en personlighed, som i den grad fordrer det hårde, koncentrerede arbejde, som kan fungere som nødvendig modvægt til de ting, som trækker spillerne og det sportslige projekt væk fra målsætningerne. Hans personlighed omfatter også en stædighed og besvær med at vige fra egne overbevisninger, som gjorde det umuligt at beholde ham i rollen som manager. FCK gjorde det rigtige i at skille rollen ad, men ikke nødvendigvis det rigtige i at smide Ståle Solbakken på porten. Om han kunne have set sig selv i en anden rolle og accepteret præmisserne for en sådan, er måske tvivlsomt, men det virker ikke til, at der overhovedet har været tænkt i de baner.

Sportligt setup: Efter Ståle Solbakken vendte man tilbage til konstellationen med en cheftræner og en sportsdirektør, varetaget af to forskellige personer. PC er blevet sportsdirektør, i et projekt, som bl.a. har William Kvist som arkitekt. En tilbagevenden til fodbold i fokus, nu med projekt, som skulle føre FCK ud af Ståle Solbakkens fastlåste koncept, som havde mistet pusten både ift. de sportslige udfordringer isoleret set, og den scouting og profiling, som sikrer klubben sportsligt og økonomisk. PC har ikke selv peget på den nuværende cheftræner, og det kan derfor ligne et mismatch, både imellem de to, og imellem PC og det projekt, William Kvist har søsat. Dygtige folk finder som regel hinanden på de områder, der skal få tingene til at hænge sammen, men af og til kan mismatchet være for udtalt. Yderligere, og vigtigst, er det svært at se, hvad det sportslige projekt egentlig går ud på, ud over ønsket om at være noget andet og mere friskt, end det Ståle Solbakken leverede. Udefra set, kunne det ligne, at der er et ret stort hul i skroget, som i sin essens er en klar definition af, hvordan man gerne vil spille, og hvorfor man mener, det er en sikring af langsigtede mål, hvor adaptivt projektet kan/skal være osv. Kort sagt den filosofi, klubben og det sportslige fundament skal bygges på.

Jess Thorup: I ovenstående kontekst skal Jess Thorup så igennem med sit virke. Jess Thorup har ikke samme selvsikre facon som Ståle Solbakken, og det må påvirke hans projekt ift. truppen og sit trænerteam. Han er kommet til et svært sted at være, bl.a. jf. de ting, skitseret ovenfor. Jeg ved ikke hvor begrundet min mistanke er, men han virker som et rigtig godmodigt menneske, som faktisk er godt, fagligt klædt på, men har svært ved både at få sine visioner til at fungere i praksis, samt pointere nødvendigheden af, at få nøjagtigt de rette profiler til konceptet. Og hvis det er tilfældet, bliver det ikke bedre end nu.

I de bedste perioder under Thorup, har vi spillet rigtig godt. Chanceskabende, hurtigt og relativt aggressivt. Sidste efterår nåede vi at opleve nogle af de ting, hans fodboldtanker kan munde ud i, med den rette trup. Når man har typer som Daramy, Wind og Zeca til rådighed. Og Jens Stage for den sags skyld. Han fandt ud af, at Zeca (som ellers har haft sine udfordringer) og Falk på midten supplerede hinanden rigtig godt, med Biel foran dem. Og med en balance i form af et par lidt tungere offensive spillere og power i backkæden. Det så faktisk ret fornuftigt ud - eller, der var i hvert fald tegninger til noget interesant.

Jeg tror, han blev klogere på konceptet for hver kamp der gik. Det har helt tydeligt også været en proces for ham. Og jeg tror, det har overrasket ham, at der til tider kan mangle ydmyghed ift. opgaverne og modstanderne. Både fra ledelses- og spiller-side. I øvrigt; ydmyghed er ikke underdanighed eller undskyldende attitude. Ydmyghed er at anerkende, at man er en del af et projekt, som hver evig eneste dag, og i særdeleshed i hver evig eneste kamp, kræver at man yder en koncentreret og helhjertet indsats, netop fordi man repræsenterer en klub, som har tårnhøje ambitioner og som betaler sine ansatte godt - i hvert fald lokalt set - for at indfri samme, og netop fordi man har den position, er alle lokale konkurrenter ekstra gearede for at tage en skalp, når de møder en. Det forekommer radikalt anderledes end i f.eks. FCM, hvor klubbens ledelse i hvert fald udadtil agerer som en familie, med et meget ensartet syn på, hvor man skal hen og hvordan man skal komme dertil, samt et forhold til sine omgivelser, hvor man fungerer som en af de bærende kulturinstitutioner, som man identificerer sig med.

I dén verden skal Thorup så både finde ud af, hvordan han klart og tydeligt definerer sit projekt, hvordan han kommunikerer det til både spillere og ledelse, og hvordan han får idéerne integreret i spillet. Og det tror jeg ikke han er stærk nok til. Det virker ikke sådan i hvert fald. Hvis han havde læst FCK grundigt og ordentligt, ville han være helt klar på, hvilke profiler der skal til. Og da det ikke er sådanne, vi har fået ind, halter det et eller andet sted. Jeg tror såmænd PC kigger i samme retning, som Thorup ønsker og som vi herinde efterspørger, men hvis ikke man får den rette kvalitet ind, må man indrette sit sportslige virke efter det. Og der virker det ikke som om, Thorup har den ekstra kapacitet som træner, som kan skabe nogle løsninger, som virker med det materiale, han har til rådighed. Han er på den led ikke ret pragmatisk, og han er under alle omstændigheder hverken en problemknuser eller et taktisk fyrtårn, som får sine spillere fuldkommen med på projektet.

Hvis nogen har orket at komme så langt i indlægget: Jeg tror, vi står i samme misere, som vi gjorde i de sidste par år af Ståle Solbakkens regeringstid. Og jeg tror hverken Jess Thorup er den rette profil eller at klubbens identitet og filosofi er tydelig nok. Og derfor bevæger vi os ikke. At Jess Thorup formentlig ikke er den rette for os, er én ting, men han er ikke FCKs største forhindring mod et bedre spil og kontinuerlig evne til at følge med spillets udvikling. Vi har brug for en sportslig ledelse, som kan definere projektet - på samme måde, som Ståle Solbakken kunne (hans projekt var bare ikke tidssvarende eller fleksibelt nok) - og der skal en ledelse ind, som både har et fagligt og personligt forhold til klubben og sporten, som kan føre os ind i en ny tid. At der oprettes checks-and-balances. Endelig må projektet slås så stort op, at det ret faktisk bliver interessant for nogle af vores lokale helte, at være en del af det. Kasper Hjulmand f.eks. (ja, jeg tror på det). Det er fint, William Kvist er en del af det, men han skal bruge andre omkring sig, som kan være med til at udforme en masterplan, som båder tager FCKs historik, omgivelser og ambitioner til indtægt, i en sportsgren som er særdeles dynamisk og hele tiden ændrer sig. Og der skal en visionær ledelse og/eller ejerkreds til at foretage de nødvendige investeringer i det. Ellers kommer vi til stadighed til at vade rundt i denne tilstand, hvor man af og til, men for sjældent, vinder titler og hvor man helt overordnet betragtet ikke finder sin identitet. På mig virker det man har gang i nu for overfladisk. At startegien er fra sportsdirektør til sportsdirektør, fra cheftræner til cheftræner, fra spiller til spiller. Man har lavet flotte tiltag på ungdomssiden, men den klare, sportslige plan for klubben og dens førstehold, virker ikke hverken solid eller synlig.

Fart er vigtigt, og hvis man underkender det, så er det alvorligt. FCM har fart i front, og det er altså ret afgørende.

"Pointen om, at vi mangler fart, er dog ikke en jeg køber. Bevares, det ville pynte, men det ændrer ikke ved, at den trup er en, som enhver træner skal kunne hjemtage det danske mesterskab med"

- Tempo i udfordringer er ellers en nøglefaktor i den udvikling, spillet har gennemgået de seneste 5-10 år. Jeg tror, det vil betyde meget for Jess Thorups hold, at få tilført fart. Jeg er dog enig i, at det ikke er dér, vores største problemer ligger. Det vil blot kunne fungere som quick fix. Så det er set med de briller, jeg efterlyser det. Og så, selvfølgelig, at jeg mener, vi bør integrere tempo som forudsætning for det koncept, vi skal praktisere. Men det er en anden snak.

Tempo i udfordringer er ellers en nøglefaktor i den udvikling, spillet har gennemgået de seneste 5-10 år. Jeg tror, det vil betyde meget for Jess Thorups hold, at få tilført fart. Jeg er dog enig i, at det ikke er dér, vores største problemer ligger. Det vil blot kunne fungere som quick fix. Så det er set med de briller, jeg efterlyser det. Og så, selvfølgelig, at jeg mener, vi bør integrere tempo som forudsætning for det koncept, vi skal praktisere. Men det er en anden snak.

Jeg tror, vi er enige. Du kunne blot formulere det skarpere :D

At folk er tilfredse med en etmålssejr over et hold som Viborg, er da totalt fesent, og mangel på ambitioner. Sidste sæson scorede Ajax 98 mål i 34 kampe, forrige sæson igen - 102. Vi scorede 56 mål i 32 kampe. Ikke engang 2 pr kamp. Med den forskel der er i budgetter, support, størrelse osv osv, så fatter jeg ikke at folk stiller sig tilfredse med så "lidt"

@Matias

FCK er til ´´salg´´ næste år bliver PS&E opdelt i forskellige virksomheder som hver får deres egen bestyrelse.

Vores nuværende bestyrelse formand har også erkendt at de mangler personer med know how to knowledge indenfor den sportslige del.

Jeg tror ikke man rører ved den sportslige ledelse før den opdeling er sket.

For den nuværende bestyrelse er personer med lige så meget viden som os, hvis ikke mindre inden for det sportslige. De går og tænker er PC problemet? er Thorup problemet? Hvis vi fyrer en, hvem skal personen erstattes med? Det de er gode til er økonomi og de har nok fundet ud af at det ikke er økonomisk ansvarligt at fyre når de ved at de ikke har den rette viden til at hyre.

Jeg tror man først sammensætter en bestyrelse af kloge mennesker før man ændre for meget i det sportslige.
Jeg forestiller mig et rundt bord med intelligente typer som Glen Riddersholm, Rasmus Ankersen osv. Det vil så være dem der har magten og kan finde den rette sportsdirektør ud fra de planer man ligger.

Bestyrelsen vil så have en funktion ligesom FC Midtjylland hvor de udbygger en plan til Sportsdirektøren. Det er jo så her de fx vil sige til PC. Vi vil have en stor og stærk target angriber. Du har 30-40m DKK at lege med. Find en!

@Ægte far

Du bør nok sætte dig ind i hollandsk fodbold, inden du trækker relieffer.

At folk er tilfredse med en etmålssejr over et hold som Viborg, er da totalt fesent, og mangel på ambitioner. Sidste sæson scorede Ajax 98 mål i 34 kampe, forrige sæson igen - 102. Vi scorede 56 mål i 32 kampe. Ikke engang 2 pr kamp. Med den forskel der er i budgetter, support, størrelse osv osv, så fatter jeg ikke at folk stiller sig tilfredse med så "lidt"

traditionelt har Ajax så vel også den fordel at holdene i Holland ikke stiller sig ned og forsvarer i 90 min og så kører et par kontraer iløbet af kampen som deres eneste offensive tiltag

det gør det noget lettere for topholdene at score mange mål ift i Danmark - omkring de 2 mål pr kamp er vel nærmest reglen for et top 1-2 hold i Danmark, lidt over lidt under