Daramy er endelig officiel. Det er isoleret set en rigtigt god nyhed, men det er samtidig udtryk for et alvorligt problem i den sportslige sektor, og det peger enten på PC, scoutingsektoren eller Jess.
Vi har nu bunkevis af kantspillere i truppen, og kigger man alene på spillere til venstrekanten, tæller vi: Daramy, Claesson, Bøving, Mukairu, Singh. Man har altså hentet tre spillere som erstatning for Daramy, og ingen af dem har været en løsning på positionen. Det skriger til himlen, at vi har så svært med at finde kvalificerede spillere til bestemte positioner, at vi ender med at hente ham, vi slap. Den centrale midtbane har jo været et kapitel for sig.
Enten er scoutingsektoren komplet uduelig og har mere end svært ved dels at vurdere spillere og kommunikere den vurdering til PC og Jess, eller også er de sidstnævnte elendige til sammen at skabe en trup, der har de kvaliteter, der skal til for at spille fodbold på den måde, som man gerne vil spille på. Eller også falder det hele tilbage på Jess, der ikke kan bruge spillermaterialet på god vis.
Mit bud er, at vi simpelthen er for sløje i alle led af organisationen på ét og samme tidspunkt. PC er lidt for meget Randers, Thorup er stadig lidt for meget provins og virker banal rent taktisk, og scoutingsektoren er præcis lige så usikker, som den har været, siden Jesper Jansson ikke kunne se sig selv i klubben længere. For mig at se er vi der, hvor vi enten må acceptere, at PC og Jess skal vokse sig ind i klubben, eller også er vi der, hvor vi henter én, som er en reel kapacitet i en af de to roller. Det gjorde man med Roy Hodgson, og det gav fanme pote. Jess har været fin til at slukke de kæmpe brande, Ståle efterlod, men jeg har ikke tiltro til, at han bygger palæet op på ny.
\"Giv en mand et æg, og han er mæt for en dag - lær en mand at lægge æg.......!\"