Vi spiller for at vinde kampe, så vi skal have så "nemme" modstandere som muligt. Al det gejl med at vi skal have oplevelser er en amatøragtig tilgang. Det er forøvrigt heller ikke særlig fedt at se os blive kørt over af Bayern, City eller PSG.
Frankfurt, Sevilla og Salzburg vil være en glimrende pulje.
Ajax, Porto eller Frankfurt fra pot 1.
Sevilla, Leipzig og Tottenham fra pot 2.
Salzburg, Shakhtar og Leverkusen fra 3.
Ovenstående vil være acceptabelt, men uanset vil vi være underdogs i alle kampe. Økonomisk er CL en guldgrube, men sportsligt er afstandene efterhånden alt alt for store.
Nu har vi over to kampe mod Trabzonspor primært forsvaret os, og ikke haft bolden særlig meget. Det kan bliver seks lange kampe, hvor kampbilledet bliver det samme. Forskellen er, at vi møder hold med langt større kvalitet.
Rent sportsligt vil EL, for mig, være en langt mere interessant turnering, hvor vi måler os med hold af nogenlunde samme kvalitet. Økonomisk er jeg dog enormt glad for det boost CL giver, ligesom det vi forhåbentligt kan tiltrække spillere med større kvalitet, der kan gøre livet i Superligaen lidt lettere.
Jeg lyder nok som en halvsur gammel mand, men jeg finder ikke den store glæde ved, at spændingen i vores europæiske kampe er et spørgsmål om, hvornår og hvor mange gange modstanderne scorer.
Skal vi gøre os gældende, også i kampen om tredjepladsen i gruppen, så skal der hentes to-tre stjerne til startopstillingen. Vi skal have en nier. I aftes var vi for ringe til at holde i bolden. Pep Biel er god til mange ting, men arbejde med ryggen mod mål med store forsvarsspillere i ryggen er ikke én af dem.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.