Hatten af for PC. Det er et enormt flot salg - der selvfølgelig er hjulpet godt på vej af, at det er en PL-klub, som byder sig til. Men dette skal PC også have ros for at udnytte.
Jeg synes ikke, at denne transfer gør lige så ondt, som da vi sendte Daramy til Ajax. Det er selvfølgelig altid ærgerligt, når vi skal sige farvel til vores egne drenge. Men VK har trods alt været en stor del af startopstillingen i to år, hvorimod Daramy først lige for alvor havde bidt sig fast. Ydermere, og med fare for at modsige mig selv lidt, så er VK ikke lige så toneangivende for holdets sportslige succes, som eksempelvis Daramy var det. Faktisk synes jeg, at det har været helt på sin plads, at VK fik nogle pauser hist og her til fordel for CS. I virkeligheden synes jeg, at Jelert er et større talent end VK.
Det der så alligevel gør lidt ondt er, at to år ikke er alverden, når man bryder så tidligt igennem som VK. Ydermere synes jeg vi ser nogle enormt spændende tendenser under Nestrup, hvor det ville være fantastisk at se dette kulminere om en sæson eller to, med unge spillere som Jelert, Clem, Roony, VK og måske Lund, som nogle af de bærende kræfter på holdet. Sat lidt på spidsen har VK endnu ikke for alvor spillet på et 100% velfungerende FCK hold, selvom vi vandt DM sidste år. Det gad jeg godt at havde set.
Hafnia